EjendomsWatch

Ejendomdanmark: Lejere ser bort fra energimærke for at få central kontorejendom

I det centrale København og i brokvartererne er det de ejendomme, der har de højeste energimærker, der oplever størst tomgang, viser nye tal fra Ejendomdanmark. Energirenovering er udfordrende i de gamle bygninger i centrum, siger adm. direktør.

I Københavns Kommune er det de kontorlejemål, der har energimærke A og B, der har den højeste tomgang, mens de lejemål med energimærke E, F og G har den laveste tomgang. | Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

Der er mere rift om kontorejendomme i det centrale København, end dem, der ligger uden for. Også selvom ejendommene i centrum måske har et dårligere energimærke.

Det viser nye tomgangstal fra brancheorganisationen Ejendomdanmark, der er talerør for investorer og udlejere.

”Det er udfordrende at få de eksisterende bygninger helt i top på det grønne barometer, fordi de er opført i en anden tid. Samtidig er det attraktivt for virksomhederne at være centralt placeret. Derfor skal der være gode muligheder og realistiske forventninger til, hvordan vi i fremtiden kan energirenovere bygninger,” udtaler Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark, i en pressemeddelelse mandag.

I Københavns Kommune er det de kontorlejemål, der har energimærke A og B, der har den højeste tomgang, mens de lejemål med energimærke E, F og G har den laveste tomgang.

Uden for centrum er det også primært ejendommene med høje energimærker, der mangler lejere. I det øvrige Københavns Kommune, der bl.a. dækker brokvartererne og København S, er 11,1 pct. af ledige lejemål med højt energimærke, mens 1,4 pct. af de ledige lejemål har de laveste energimærker.

Ser man samlet på hele landet er tendensen dog omvendt. Her er det overordnet de to bedste energiklasser, der har den laveste tomgang.

”De gode energimærker ses overvejende i nye bygninger, og de vil typisk også være mere tidssvarende indrettet. Så hvis pladsen i regionen er der, vil det ofte være attraktivt at vælge grønt på kontorets beliggenhed, fordi der også vil være en ekstra bonus for virksomhederne i kontoernes indretning og opbygning,” udtaler Jannick Nytoft.

Hackerne retter øjnene mod intelligente bygninger

Klimapartnerskab vil have CO2-regnskab for byggeprojekter og energimærke på bygninger

Klimaråd foreslår øget energirenovering af bygninger – kom igang siger Dansk Byggeri

Staten køber kontorejendom for trecifret millionbeløb i Høje Taastrup 

Mere fra EjendomsWatch

"Cash is king": Britisk velhaverfamilie soler sig i dansk investeringsklima

Den britiske ejendomsinvestor Pears Global trives under de nuværende økonomiske forhold og agter at udbygge sin eksisterende milliardportefølje i Danmark. Ekspansion til det øvrige Norden kan også komme på tale, fortæller dansk investeringschef til EjendomsWatch. Han taler om ”en større konkurrencemæssig fordel end tidligere.”

Frederik Barfoed: Regeringsforslag er udtryk for "massiv hetz mod ejendomsbranchen"

Der er tale om ”en skræmmende og meget uhyggelig udvikling,” når regeringen ønsker at styre lejeudviklingen på det private boligmarked. Sådan lyder det fra Barfoed Groups koncerndirektør, Frederik Barfoed, der kalder det ”gratis point,” når pensionsinvestoren Danica går ud og lover rabat på de inflationsregulerede huslejestigninger.

Tvister sender jysk entreprenør til tælling

To tvister med bl.a. Maycon sætter sig i regnskabet for Kolding-baserede Stender Entreprise. I tilfælde af, at udfaldet af dem ikke bliver til Stenders favør, er kassen tom, fremgår det af regnskabet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier