EjendomsWatch

Agat indgår aftale om forlængelse af 480 mio. kr. stor finansiering

Det børsnoterede ejendomsselskab Agat Ejendomme ændrer finansieringen bag Sillebroen Shopping i Frederikssund.

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Agat Ejendomme har modtaget et tilbud om forlængelse af et lån på 480 mio. kr. på tre år.

Det er koncernens største, enkeltstående finansiering, Sillebroen Shopping i Frederikssund, som lånet drejer sig om.

Renten har indtil nu været fast på 5 pct per år, men i det nye tilbud er der desuden tilbudt en reduktion af renten.

Selskabets bestyrelse har onsdag accepteret tilbuddet.

Onsdag har Agat Ejendomme desuden suspenderet sine forventninger til 2020, foretaget en negativ værdiregulering på 125 mio. kr. på shoppingcentre og hensat yderligere 40 mio. kr. til Stræde-projektet i Køge på grund af coronavirusudbruddet.

Agat-aktien rasler onsdag ned med 26,3 pct. til 2,24 kr.

Samme dag skrev det børsnoterede ejendomsselskab i en meddelelse, at man måtte foretage nedskrivninger og lave værdihensættelser på grund af coronakrisen.

Selskabet valgte at suspendere sine tidligere økonomiske prognoser og lavede i stedet en negativ værdiregulering på 125 mio. kr. på shoppingcentre og hensatte yderligere 40 mio. kr. til shoppingprojektet Strædet i Køge på grund af virusudbruddet.

Resultatet før skat for regnskabsåret 2019/20 vil derfor ende på minus 163,2 mio. kr., lyder prognosen.

Shoppingcentre giver ejendomsselskab trecifret milliontab som følge af coronakrise

Regeringen kommer med hjælpepakke til de selvstændige

Brancheorganisationer: Tvungne lukninger kan knockoute butikker

Analyse: Coronakrisen er ikke en finanskrise – men den begynder at ligne en

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier