EjendomsWatch

Ejendomshandler skal finansiere dele af næste års finanslov

Regeringen har mandag aften indgået aftale om næste års finanslov. Højere tinglysningsafgift er blandt finansieringskilderne. Samtidig skal skattefordelene ved forældrekøb af udlejningsboliger fjernes, hvilket EDC-kæden undrer sig over. (Opdateret)

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Finansminister Nicolai Wammen (S), da han mandag aften kunne fortælle, at en finanslov for næste år er i hus med støtte fra regeringens parlamentariske grundlag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Højere afgift på tinglysning, når der eksempelvis handles ejendomme, er blandt finansieringskilderne i næste års finanslov, fremgår det af aftalen, som finansminister Nicolai Wammen (S) mandag aften har indgået sammen med Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Konkret indføres en indeksering af tinglysningsafgiften, så den ikke længere er fastsat i kroner og øre.

"Realværdien af disse afgifter udhules derfor i takt med prisudviklingen. Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at indeksere en række afgifter for perioden 2020 til 2025 med forhøjelser hvert tredje år, svarende til en årlig stigning på 1,8 pct.," hedder det i aftalen.

Når det gælder tinglysning, indekseres afgiften 1. marts 2020 og 1. januar 2023.

"Sammen med højere afgifter på bekæmpelsesmidler skønnes tiltaget at indebære et finansieringsbidrag på ca. 70 mio. kr. i 2020, ca. 150 mio. kr. årligt i perioden 2021-2022 og ca. 230 mio. kr. i 2023. Varigt udgør finansieringsbidraget ca. 280 mio. kr.," lyder det.

Af andre finansieringskilder er højere priser på cigaretter, bæreposer og engangsservice.

"Det gør vi, fordi vi gerne vil finansiere gode investeringer i vores børn, i vores børn, i vores sundhedsvæsen. Og pengene skal jo passe," sagde finansminister Nicolai Wammen mandag til TV 2 News.

En stor finansieringskilde er den tidligere annoncerede forhøjelse af bo- og gaveafgift, der skal indbringe omkring 1 mia. kr.

Bremse på forældrekøb

Med i aftalen er også forringelser for forældrekøb, så udlejning af bolig til nærtstående fra 2021 ikke længere kan ske med skattemæssig fordel.

Parterne bag aftalen "er enige om at ændre reglerne, så udlejning af bolig til nærtstående ikke kan indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen," lyder det.

"Initiativet indebærer, at renteudgifter i forbindelse med forældrekøb får samme fradragsværdi som private renteudgifter i forbindelse med køb af ejerbolig, dvs. normalt 25,6-33,6 pct. i en gennemsnitskommune. Forældre vil således fortsat kunne købe en lejlighed og udleje den til deres børn, men det vil ikke ske med særlige skattemæssige fordele," fremgår det.

I første halvår 2020 vil ikrafttrædelsestidspunkt, provenuprofil og de administrative omkostninger blive belyst nærmere.

Umiddelbart skønnes tiltaget at give et finansieringsbidrag på ca. 130 mio. kr. i 2021, ca. 150 mio. kr. i 2022 og ca. 160 mio. kr. i 2023.

"Varigt udgør finansieringsbidraget 230 mio. kr."

I en kommentar fra ejendomsmæglerkæden EDC mener kommunikationschef Jan Nordmann ikke, at ændringerne af reglerne giver mening. Han peger på, at der i lovgivningen ikke findes særlige regler for forældrekøb.

"Der er derimod tale om helt almindelig udlejningsvirksomhed, hvor man altså nu vil negativt særbehandle i de tilfælde, hvor man er nært beslægtet med lejer. Udlejer man derimod til en fremmed, kan man stadig benytte virksomhedsordningen. Det giver ingen mening, at man stilles dårligere, når man vil hjælpe sine egne børn og det minder mest om en politisk manifestation," udtaler Jan Nordmann.

(Artikel senest opdateret 3. december med kommentar fra EDC.)

Regeringen lander finanslov med støttepartier og Alternativet

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier