EjendomsWatch

Professor efterlyser friere investeringsrammer til ATP

Den obligatoriske pensionsordning er underlagt snærende bånd, der betyder, at for stor en andel af pensionsformuen skal placeres i statsobligationer med nul eller negativ rente, mener CBS-professor Jesper Rangvid. Han foreslår, at ATP får friere rammer til at investere, så pensionsfondens frie investeringsportefølje bliver større end i dag.

"Bonuspotentialet er for lavt. Der er ikke en enkel løsning, så en kombination af en række justeringer er relevant," siger Jesper Rangvid, professor hos CBS, om ATP Foto: Stine Bidstrup / Jyllands-Posten

De vedvarende lave renter lægger et betydeligt pres på danskernes fælles pensionspengetank, ATP. 80 pct. af formuen skal efter de nuværende regler placeres i sikre investeringer som statsobligationer med nul eller negativ rente, og det betyder ifølge CBS-professor Jesper Rangvid, at ATP skal levere fremtidige afkast på ikke mindre end 25 pct. på den resterende del af formuen, der kan investeres frit, hvis ATP skal leve op til sine mål.

I en kronik, som torsdag bringes i Jyllands-Posten, peger han på, at ATP bør få lov at bruge en større andel af det såkaldte bonuspotentiale – de nuværende 20 pct., der ikke indgår i afdækningsporteføljen – på at investere frit. Det vil samtidig give mulighed for, at ATP ikke er nødsaget til at geare eller belåne sine investeringer i samme grad, som det sker i dag.

"Bonuspotentialet er for lavt. Der er ikke en enkel løsning, så en kombination af en række justeringer er relevant. For det første vil det være hensigtsmæssigt at ændre splittet af indbetalingen i 80/20 pct. til i hvert tilfælde 60/40 pct., eller en endnu lavere del til de garanterede pensioner. Da ATP har indbetalinger på ca. 10 mia. kr. om året, vil et 60/40 pct. split øge bonuspotentialet med ca. 2 mia. kr. årligt i forhold til det nuværende setup," skriver han i kronikken.

Han peger ydermere på, at en lavere, garanteret andel end de nuværende 80 pct. vil betyde færre midler i nul- eller minusrenteprodukter til gavn for danskernes opsparing.

Når det gælder ejendomme, er ATP blandt Danmarks største investorer.

Jesper Rangvid stod bag den officielle danske rapport om årsagerne til den finanskrise, der brød ud herhjemme i 2008.

Hele kronikken kan læse via dette link.

Ejendomme bidrog beskedent til ATP's afkast i første halvår

Danske pensionskasser fortsætter maratonopkøb af ejendomme for milliarder

ATP slipper af med smertensbarn: Udlejer 20.000 kvadratmeter til Nationalbanken

"Vi er blevet enige om, at den nye direktør i ATP Ejendomme skal have en anden profil"

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier