EjendomsWatch

Fødevareklynge ved Aarhus vil nå 100 virksomheder på fem år

På ti år er Agro Food Park vokset til 80 virksomheder, men fødevarecenteret vil være større.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Denne mandag er det 10 år siden, at Agro Food Park i Skejby blev indviet i en bygning på 15.000 kvm.

Nu er det vokset til Nordens største center for fødevarer med 80 virksomheder, 1200 medarbejdere og i alt 50.000 kvm bygninger. Men det stopper ikke her skriver JP Aarhus.

Ifølge direktør Anne Mette Hansen skal der vækstes yderligere.

"Vi skal være oppe på 100 virksomheder inden fem år. Det vil være en markant milepæl," siger hun til avisen og tilføjer:

"Vi skal tiltrække flere virksomheder, som enten bygger selv eller får ejendomsinvestorer til det, og vi skal skabe flere projekter. Jo større, vi bliver, jo mere værdi er der i det for kunderne," siger hun.

Derfor pågår der i den kommende tid en investering i infrastrukturen i områder, så væksten kan realiseres, skriver JP Aarhus.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch.)

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier