EjendomsWatch

Ejendomdanmark efterlyser bred aftale om ny boligreguleringslov

Brancheorganisationen for ejendomsinvestorer og -administratorer er helt enig med boligminister Kaare Dybvad (S) i, at en mulig ændring af boligreguleringsloven skal på plads inden nytår. Men en aftale bør sikres med et bredt forlig i Folketinget, lyder det.

”Det er vigtigt at få afklaret, da markedet lige nu nærmest er gået i stå, fordi der usikkerhed hos alle – lige fra de store pensionskasser til den enkelte lejer,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark. | Foto: PR/Ejendomdanmark

Det bliver ikke Ejendomdanmark, der kommer til at spænde ben for en snarlig politisk aftale om eventuelle ændringer af boligreguleringslovens næsten berømte paragraf 5 stk. 2.

Sådan lyder det fra organisationen i en kommentar til, at boligminister Kaare Dybvad (S) torsdag har sat årsskiftet som deadline for en politisk aftale i forbindelse med et interview med dagbladet Information.

"Det er vigtigt at få afklaret, da markedet lige nu nærmest er gået i stå, fordi der usikkerhed hos alle – lige fra de store pensionskasser til den enkelte lejer," siger Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark.

Han er desuden glad for udmeldingen fra både boligministeren og de radikale, der modsat partierne længere til venstre i Folketinget ønsker at fastholde muligheden for at modernisere gamle lejligheder.

Ejendomdanmark deltager lige nu i arbejdet i den ekspertgruppe under Boligministeriet, som skal kortlægge omfanget af moderniseringer og se på eventuelle mulige ændringer af reglerne, hvis det er nødvendigt.

"Vi har hele tiden sagt, at vi er med på at se på løsninger, såfremt der er problemer med lovgivningen. Men det er vigtigt, at politikerne tager udgangspunkt i, hvad eksperterne kommer frem til," siger Jannick Nytoft.

Han understreger desuden, at det er vigtigt med en bred aftale om boliglovgivningen.

"Boligministeren vil gerne sikre, at der fortsat laves langsigtede investeringer, og jeg kan ikke være mere enig. Men det kræver ro og stabilitet, og det skabes bedst gennem brede forlig i Folketinget, så vi ikke risikerer pludselige ændringer, hvis flertallet skifter efter et valg," siger Jannick Nytoft.

Boligminister håber at bremse kapitalfonde som Blackstone inden nytår 

Lejer-talerør gentager sin kritik af huslejeforhøjelser

"Opbremsningen i transaktionsvolumen vil manifestere sig tydeligere"

Klumme: Skal der sættes en stopper for renovering af den gamle boligmasse? 

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier