EjendomsWatch

Klövern melder fuldt udlejet i København

Den svenske investor kan efter to nye aftaler melde fuldt udlejet i København, hvor selskabet har syv kontorejendomme.

Rutger Arnhult, adm. direktør i Klövern. Foto: PR.

Svenske Klövern har lejet alle sine ejendomme i den københavnske portefølje ud, efter de to sidste kontrakter er underskrevet.

Det oplyser Klövern, der ejer syv ejendomme i København, i en meddelelse onsdag.

Den ene kontrakt er underskrevet med selskabet Better Energy og drejer sig om 977 kvm kontorer i Codanhus på Gammel Kongevej. Indflytning er sat til 1. juli 2019, hvorefter Codanhus er fuldt udlejet.

Virksomheden Banking Circle flytter 1. maj 2019 ind i ejendommen på Amerika Plads, som Klövern købte i december, hvor ejendommens 6000 kvm stod næsten helt tomme.

Banking Circle lejer sig ind på 2180 kvm.

I februar 2019 fremlagde Klövern årsregnskab for 2018, hvor selskabet rundede fire milliarder i Danmark. I samme forbindelse sagde topchef Rutger Arnhult, at Klövern var på udkig efter flere kontorejendomme i København.

Klövern runder fire milliarder i Danmark: "2018 har været fantastisk"

Klövern finder lejere til to kontorejendomme i København

Klövern bruger 174 mio. kr. på københavnsk kontorejendom

Klövern-topchef: Vi er blevet veletableret i København

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier