EjendomsWatch

Prime Office: Ejendomme er det bedste der findes

Det børsnoterede ejendomsselskab med fokus på tyske ejendomme slår de positive forventninger an for det igangværende regnskabsår.

Tyske bolig- og kontorejendomme er det primære forretningsgrundlag for Prime Office. Foto: PR

Prime Office kom ud af 2018 med en omsætning på 163,3 mio. kr. mod 114,2 mio. kr. året før. På bundlinjen blev overskuddet efter skat på 128,9 mio. kr. mod 118,5 mio. kr. året før.

Det fremgår af selskabets regnskab for 2018, der er offentliggjort onsdag morgen.

Ejendomsselskabet, der har boliger, kontorer og erhvervsejendomme i Nordtyskland, ejer direkte og indirekte ejendomme for 2,5 mia. kr. Og den årlige lejeindtægt udgjorde sidste år 163,6 mio. kr.

2018 er det første fulde regnskabsår, hvor selskabets to seneste køb er inkluderet. Det drejer sig om K/S Danske Immobilien, der blev købt i 2015, og MC Property Fund Hamburg GmbH, der blev tilkøbt i 2017, oplyser selskabet.

"Tysk økonomi viser fortsat styrke med stort set fuld beskæftigelse og den laveste arbejdsløshed siden genforeningen i 1990. Markedet for alternative investeringer er eksploderet og efterspørgslen efter fast ejendom fortsætter, som en af de bedste aktivklasser der findes," siger Mogens V. Møller, der er administrerende direktør i Prime Office, i regnskabet.

"Prime Offices spredning på boliger, kontorejendomme og erhvervsejendomme betyder stor stabilitet i omsætning og i indtjening. Med langfristet realkreditfinansiering og rentesikringer til meget lav rente, så er vi meget komfortable ved udviklingen i de kommende år," siger direktøren.

I år venter ejendomsselskabet et resultat af primær drift (EBIT) på 88 til 102 mio. kr. og et overskud før skat og værdireguleringer på 62 til 76 mio. kr. Omsætningen ventes at ende på 157 til 168 mio. kr.

2018 realiserede selskabet et EBIT-resultat på 98,3 mio. kr. og et overskud før skat og værdireguleringer på 65,6 mio. kr.

Prime Offices portefølje er fordelt på cirka tre fjerdedele boliger og en fjerdedel kontor- og erhvervsejendomme.

Prime Office: Pensionskasser burde sætte 20-30 procent af formuen i ejendomme

Prime Office skruer op for værdien af sine ejendomme

Opkøb løfter indtægterne hos Prime Office

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier