EjendomsWatch

Investor vil eje hele Aarhus Lufthavn

Om 5-10 år vil de tre ejerkommuner Aarhus, Norddjurs og Syddjurs være ude af Aarhus Lufthavn. Det forudser investor, der i første omgang skyder 30 mio. kr. i udviklingen af lufthavnen, og vil femdoble passagertallet, skriver JP Aarhus.

Investor vil femdoble passagertallet i Aarhus Lufthavn. | Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Emil Sørensen.

Jens Stausholm, der bl.a. står bag det aarhusianske investeringsselskab Staus A/S, har investeret 30 mio. kr. i udviklingen af Aarhus Lufthavn, og han planlægger at købe de nuværende ejerkommuner Aarhus, Norddjurs og Syddjurs ud af ejerkredsen.

Det skriver JP Aarhus.

"Vi har en option på at købe resten af lufthavnen. Det er vores eneste formål med at sidde her. I strategiplanen har vi inden for 5 til 10 år købt lufthavnen på markedsvilkår og overtaget den 100 pct.," siger Jens Stausholm til avisen.

Den nye investering giver en ejerandel på 20 pct. samt formandsposten og to medlemmer af bestyrelsen. Jens Stausholm er i gang med at kigge på kandidater til den nye bestyrelse, og han har endnu ikke taget stilling til, om nogen fra den eksisterende bestyrelse kan fortsætte, eller om han skal finde nye medlemmer udefra.

De tre ejerkommuner har forpligtet sig til at indskyde 80-100 mio. kr. i en udviklingsplan, som skal øge passagertallet fra de nuværende knap 500.000 rejsende til 2,5 mio. om året, skriver JP Aarhus.

Københavns Lufthavn udbygger for 4 mia. kr.

Grønt lys til trecifret millioninvestering i Aarhus Lufthavn

Erhvervsfolk nægter at opgive planen om ny Aarhus-lufthavn 

Aarhus opgiver drømmen om ny lufthavn i Thomasminde 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 48: Olsson sejrer 1-0 på udebane over skeptisk vagthund

Trods advarsler fra bl.a. Finanstilsynet er det lykkedes AP Pension at indkassere en gevinst på sit samarbejde om finansiering med ejendomsudvikler Jens Schaumann. Med risikosky banker, der har tilsynets ånde i nakken, er det ikke underligt, at ejendomsdirektøren i AP Pension, Peter Olsson, har mod på mere af det samme.

Familiekontor køber over 10.000 kvm boligejendomme i København

Bilimportør-familie er i gang med at opbygge en ejendomsportefølje, fortæller adm. direktør, der netop har overtaget otte boligejendomme i København. "Hvis vi bliver introduceret for interessante ejendomme, så vil vi se på det. Også på den korte bane," siger han til EjendomsWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier