EjendomsWatch

Formuepleje åbner sin tredje ejendomsfond

Kapitalforvalteren Formuepleje opretter nu den tredje ejendomsfond i rækken. De to tidligere fonde har i alt rejst omkring 300 mio. kr.

Adm. direktør for Formuepleje, Søren Astrup, stiller nu klar med endnu en ejendomsfond. Foto: PR/Formuepleje

Formuepleje åbner nu endnu en fond inden for ejendomsinvesteringer. Den kommer til at hedde Formuepleje Ejendomme III, og den åbner for investeringer 18. marts og lukker igen 12. april. Det kan dog ske, at den lukker tidligere, hvis interessen bliver meget stor, skriver Formuepleje i en pressemeddelelse.

"Vi kunne ikke drømme om at bringe en ny ejendomsfond til markedet, hvis ikke vi anså vilkårene for at være attraktive. I 2. halvår drillede rentemarkedet os, så vi ikke helt kunne opnå samme gunstige finansiering som tidligere, men det kan vi nu. Vi har bevidst ventet til, at timingen i markedet var rigtig," udtaler Søren Astrup, adm. direktør for Formuepleje, i pressemeddelelsen.

Status på fonden

De væsentligste forhold for at Formuepleje investerer i en ejendom, er beliggenhed, pris og finansiering skriver virksomheden.

Ifølge Formuepleje er detaljerne for den nye fond ikke er helt på plads, men minimumsinvesteringen for interesserede investorer er på 750.000 kr., og fonden vil have fokus på boligudlejningsejendomme i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Op til 80 pct. af finansieringen vil være i fastforrentede lån, lyder det.

Kapitalforvalteren har allerede øje på en række ejendomme, som kan blive en del af porteføljen, og det er forventningen, at den første handel er klaret i løbet af første halvår, fremgår det.

Der gælder omtrent de samme kriterier for den nye fond som de to foregående. De to tidligere fonde rejste henholdsvis 125 mio. kr. og 180 mio. kr., skriver Formuepleje.

Michael Kaa er igen blevet lun på at udbyde ejendomsprojekter

Ny ejendomsfond vil gøre Horsens interessant for mindre investorer

"Vi påstår på ingen måde, at der ikke er risiko forbundet med vores investeringer"

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier