EjendomsWatch

15 ud af 25 nye BR-butikker har fundet placering

BR er klar med navne på de første 15 steder, hvor der i de kommende måneder vil åbne en ny legetøjsbutik. I alt regner BR med at åbne cirka 25 butikker i hele landet i løbet af foråret, oplyser den nye ejer, Salling Group.

Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Oplevelser og legeglæde er skrevet ind i strategien for BR-legetøjskædens fremtid, og nu er kæden klar med navne på de første 15 byer, hvor der med sikkerhed åbner en BR-butik i dette forår, oplyser Salling Group.

"BR kan noget særligt, og vi er kun blevet bekræftet i, hvor stor betydning BR har for danske børn og børnefamilier. Med de nye butikker vil vi skabe gode oplevelser og gøre BR til indkøbsturens højdepunkt for de yngste i familierne og deres forældre. Vi åbner også i løbet af foråret en stærk webshop, som man kan besøge, udenfor butikkernes åbningstid," siger kædens nyudnævnte chef Charlotte From i meddelelsen.

Der skal ansættes mindst 300 nye kolleger til de nye butikker.

De første 15 åbner her:

  • Aalborg, Algade
  • Aarhus, Bruun's Galleri
  • Roskilde, Ro's Torv
  • Hillerød, Slotsarkaderne
  • Vejle, Bryggen
  • Odense, Rosengårdcentret
  • Slagelse, Japanvej
  • Nykøbing F, Guldborgsund Centeret
  • Herning, Engdahlsvej
  • Sønderborg, Stenager
  • Storkøbenhavn
    - Fisketorvet
    - Vimmelskaftet
    - Frederiksberg Centret
    - Fields
    - Rødovre

De resterende byer vil blive meldt ud, når de er på plads.

Fætter BR genopstår med 25 butikker

90 Fætter BR-lejemål i spil til nye formål

Deas er i dialog med Salling Group: "Flere butikker står på listen"

BR-konkurs sender ejendomsforvalteren Deas på overarbejde 

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier