EjendomsWatch

Boligprojekt i tidligere skole i Varde er strandet

Uenigheder mellem en potentiel køber og kurator for det konkursramte Sct. Jacobi, der står bag projektet, har sat handlen i bero.

Arkitektfirmaet John Kabbel har budt på Jacobihuset. Foto: PR.

Et projekt, der skal forvandle den gamle tekniske skole i Varde til seks lejligheder, kan ikke komme i gang. Det skyldes uenighed om prisen mellem køber og kurator for konkursboet, som oprindeligt stod bag projektet.

Det skriver Jydskevestkysten Varde.

"Vi kan ikke blive enige med kurator, så handlen er strandet," siger John Kabbel, der står bag Arkitektfirmaet John Kabbel, som har budt på ejendommen, til avisen.

Bygningen er ejet af Sct. Jacobi A/S, der er 100 pct. ejet af Danske Andelskassers Bank og er en af de sidste rester efter Steen Dyrvig Kærskovs personlige konkurs, fremgår det.

Projektet går under navnet Jacobihuset, og Arkitektfirmaet John Kabbel har allerede fået tilladelser til altaner på bygningen, ligesom en række byggeansøgninger er behandlet af Varde Kommune.

Arkitektfirmaet har ikke hørt fra mægleren Colliers International i Vejle, som dog oplyser til Jydskevestkysten, at bygningen endnu ikke er solgt, mens byggeprojektet ved siden af, Kirkens Hus, som også er en del af Sct. Jacobi, er solgt.

Kirkens Hus blev solgt for over 20 mio. kr., skriver Jydskevestkysten Varde.

Fem bejlere til historisk strandhotel

Tidligere skolebygning bliver til boliger

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier