EjendomsWatch

Tabsgivende offensiv hos norsk hotelmogul får rival til at lange ud

Norske Petter Stordalens indtog i København har indtil nu været en underskudsforretning, og det får konkurrenten hos BC Hospitality Group til at advare om usund konkurrence og minde om hans tidligere offensiv, der endte med et milliardtab.

Norske Petter Stordalen er på hotelopkøb i Danmark. | Foto: Jyllands-Posten/Gregers Tycho

Den norske hotelinvestor Petter Stordalen, der med store armbevægelser og anderledes markedsføring er ved at bygge et dansk hotelimperium op, har foreløbig tabt 150 mio. kr. på sin offensiv, skriver Børsen på baggrund af offentliggjorte regnskaber.

Alene Comfort Hotel har få fire år tabt 72 mio. kr., mens Clarion Hotel i Københavns Lufthavn havde et minus på 27 mio. kr. i 2017.

Udviklingen får Allan Agerholm, adm. direktør hos konkurrenten BC Hospitality Group, til at advare om, at det kan gå som i 2011, da Stordalen måtte trække sig ud efter at have 1 mia. kr. i København.

"Usund konkurrence er jo altid en form for gift. Det skaber nogle markedsdynamikker, der ikke er markedskonforme, når en stor operatør kan underbyde markedet. Det er en usund situation, der normalt har en ende," siger Allan Agerholm til avisen og tilføjer, at Peter Stordalen selv må om, om han bruger sine penge på "biler, løse damer eller underskudsgivende hoteller."

Det er ikke lykkedes Børsen at få en kommentar fra Petter Stordalen selv, fremgår det.

Omkring 10.000 hotelværelser sendes ud på markedet inden for en kort årrække, og det får branchen til at holde skarpt øje med udviklingen i ny kapacitet.

I oktober omtalte EjendomsWatch nye tal fra Dansk Brancheanalyse, der netop advarede om overkapacitet.

Otte års mangel på hotelværelser er slut – nu kommer overkapaciteten

Hotelmilliardær vil åbne nye koncepter i Danmark: "One size fits no one"

Ny hotelkæde indtager København og går efter mindst 1000 værelser 

Mere fra EjendomsWatch

Verdensomspændende hotelbrand finder vej til Odense

Som led i en samarbejdsaftale med en af verdens største hotelvirksomheder bliver Dolce by Wyndham-brandet lagt ned over Comwell H.C. Andersen Odense, der dermed følger i kølvandet på søsterhotellerne i København og Aarhus. Aftalen kan ifølge koncernchef lokke "endnu flere internationale turister til Odense og Fyn."

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier