EjendomsWatch

Fætter BR erklæres konkurs

Legetøjskæden med knap 100 danske butikker og som for nylig satte gang i en rekonstruktion, må på grund af et svigtende julesalg opgive ævred.

Foto: Ritzau Scanpix/Henning Bagger.

Virksomheden bag Fætter BR-kæden, Top-Toy, erklæres konkurs, skriver Børsen.

"Vi var kommet langt, havde fået godkendt vores plan og har arbejdet i døgndrift på at skabe rammerne for en rekonstruktion af Top-Toy, men i dag må vi erkende, at vi på grund af et
svigtende julesalg ikke længere er i stand til at fortsætte rekonstruktionen," udtaler Top-Toys
administrerende direktør Per Sigvardsson ifølge avisen.

Top-Toy blev den 30. november begæret under rekonstruktion efrer at have fremlagt et regnskab med en milliardnedskrivning.

Top-Toy oplyser i en meddelelse, at det livsvigtige julesalg endte med at blive "stærkt utilfredsstillende."

Ifølge Børsen skal konkursboet håndteres af advokat Søren Aamann Jensen fra Kromann Reumert og advokat John Sommer Schmidt fra Gorrissen Federspiel.

"Vi begynder nu en dialog med kreditorerne om, hvordan boet skal håndteres. Vi kan dog oplyse, at visse butikker vil holde åbent, så kunder kan bytte varer til andre varer til udgangen af december," siger advokat Søren Aamann Jensen ifølge Børsen.

Fætter BR vinker farvel i ni danske byer

Legetøjskoncern lukker op mod 100 butikker efter milliardunderskud

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier