EjendomsWatch

Niam køber syv ejendomsprojekter i Silkeborg, Randers, Vejle og Horsens

En portefølje på i alt 39.000 kvm, som hidtil har været ejet af lokal ejendomsudvikler, bliver seneste skud på stammen i Niams vokseværk i Danmark. Prisen udgør et stort trecifret millionbeløb.

Horsens har sammen med tre andre jyske byer lokket den svenske investor Niam til. Foto: PR

Den svenske udbyder af ejendomsfonde, Niam, har for en pris af et "større trecifret millionbeløb" indgået aftale med den jyske ejendomsudvikler Birch Ejendomme om at overtage en portefølje på 39.000 kvm boligareal fordelt på 350 enheder med rækkehuse og lejligheder.

Det oplyser Birch Ejendommes rådgiver, Deloitte, hvis ejendomsteam har bistået sammen med Advokatkompagniet.

"Frasalget sker som et led i selskabets strategi, som fokuserer på at frasælge ejendomsprojekter til institutionelle ejendomsinvestorer, der i tillæg til Niam tidligere har omfattet investorer som Arkmedic, Crescendo og PFA," lyder det i meddelelsen.

Handlen omfatter en portefølje på syv ejendomsprojekter der samlet set udgør ca. 39.000 kvm boligareal i de jyske byer Silkeborg, Randers, Vejle og Horsens.

Provinsen oplever i stigende omfang interesse fra institutionelle investorer, der må se afkastmuligheder i København og Aarhus svinde ind.

Niam, der i 2016 købte fynske HD Ejendomme, er i handlen blevet rådgivet af advokatfirmaet Plesner.

Niam køber portefølje med syv ejendomme på Fyn for godt 200 mio. kr.

Svensk investor løber med fynsk boligprojekt til 182,5 mio. kr.

Niam sætter Roskilde Banks gamle hovedsæde til salg og lukker fond

42.000 kvm Skat-domicil solgt for i underkanten af 1 mia. kr.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier