Interessen for erhvervsparker stiger

Interessen for at investere i nybyggeri vokser, og især i Jylland bygges der nye erhvervsparker, hvor der lægges vægt på bekvemmelighed og mulighed for at netværke.
Marielystparken ved Kolding forventes at kunne huse seks til otte virksomheder. | Foto: PR.
Marielystparken ved Kolding forventes at kunne huse seks til otte virksomheder. | Foto: PR.

Det går godt for dansk erhvervsliv, og lysten til at investere i nybyggeri vokser. Flerbrugerhuse med en beliggenhed tæt på motorvejen og med fællesfaciliteter, som gør det muligt for virksomhederne at etablere netværk og dele viden, vinder i stigende grad frem i provinsen. Det skriver Jyllands-Posten.

Flere nye erhvervsparker skyder op især i Jylland, blandt andet Marielystparken i Kolding og Dandy Business Park i Vejle. I Marielystparken, der er ejet af entreprenørkoncernen Daugaard Pedersen sammen med Kaj Vestergaard, en lokal landmand, er der netop taget hul på salget af byggegrunde, fremgår det.

"Der er tale om et rent privatejet projekt, men Kolding Kommune har bakket godt op om det, blandt andet fordi der ikke er ret meget erhvervsjord tilbage, og der er et tydeligt behov for nybyggeri blandt virksomheder af alle størrelser, også de mindre," siger Jan Riis Nielsen, adm. direktør i Daugaard Pedersen, til Jyllands-Posten.

Marielystparken består af godt 60.000 kvm, som bliver udbudt til salg i parceller fra 4000 kvm til 53.000 kvm. En ny lokalplan har gjort det lettere at huse et miks af lettere industri, servicevirksomheder, værksteder og transportvirksomheder i forskellig størrelse, fortæller ejendomsmægler John Wendel Vogt fra EDC Erhverv Poul Erik Bech Kolding, der står for salget, til avisen.

Daugaard Pedersen håber på, at salget af grundende ved Kolding kan kaste byggeopgaver af sig, fremgår det.

I Vejle indviede Dandy Business Park i juni sin femte bygning, og en sjette er på vej, skriver avisen. Hos EDC Erhverv i Vejle mærker man en stigende efterspørgsel på flerbrugerhuse, siger Morten Halberg Sørensen til Jyllands-Posten.

Dandy Business Park, der har Bagger-Sørensen-familien som hovedaktionær, råder over 700.000 kvm, hvoraf en femtedel er bebygget. Området tæller 100 virksomheder med omkring 800 medarbejdere, og netværk er et af de bærende elementer i parken, fremgår det.

Aalborg er løbet tør for erhvervslejemål

 

Erhvervsområde på 60.000 kvm ved Kolding klar til salg

Tyggegummi-arvinger køber 161 år gammel herregård

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Foto: Colourbox

Briefing uge 23: Koks i Koncenton