EjendomsWatch

Staten sætter syv ejendomme med historisk kant til salg

Butikken er åbnet. På hylderne er bl.a. et styk fredet museumsbygning, en tidligere flygtningelandsby og en vandmølle. Samlet er der tale om et grundareal på knap 87.000 kvm.

Auditorium for Arkitektskolen på Nørreport i Aarhus er en af de ejendomme, som bliver sat til salg. | Foto: Esoft

Det er ikke så lidt, der er i gemmerne, som venter på at blive solgt, hos statens ejendomsselskab Freja Ejendomme. Men sælges skal og bliver det løbende.

Fredag er turen så kommet til syv lidt anderledes ejendomme, som ryger på det fri marked, skriver Freja Ejendomme til EjendomsWatch.

De syv ejendomme spænder vidt geografisk fra Hørsholm til Haderslev. De spænder også vidt forskelligt i forhold til, hvad de har været brugt til - der er alt fra en flygtningelandsby til en kontorvilla.

Af de syv er der dog særligt en ejendom, som skiller sig ud:

"Vi forventer stor interesse omkring Nørreport i Aarhus, der tidligere har fungeret som auditorium for Arkitektskolen. Der er tale om en moderne flot bygning lige ved det nye havneområde, som nok skal vække interesse," udtaler Per Kondrup, salgschef i Freja Ejendomme, i mailen.

Vi forventer stor interesse omkring Nørreport i Aarhus, der tidligere har fungeret som auditorium for Arkitektskolen.

Per Kondrup, salgschef i Freja ejendomme

Ejendommene rummer samlet et grundareal på knap 87.000 kvm og et etageareal på godt og vel 12.000 kvm. Ligesom der er et stort spænd i, hvad bygningerne har været anvendt til, så er der også et stort spænd mellem den mindste og største grund og i etagearealet.

Der er oplyst pris på fire af ejendommene, mens den er ved at blive udarbejdet for de resterende tre.

Den tidligere flygtningelandsby i Grenaa i Midtjylland skal koste 2,3 mio. kr., mens landejendommen i Lunderskov i Sydjylland skal koste 650.000 kr. Vandmøllen, som stammer tilbage til slutningen af 1700-tallet skal koste 2,6 mio. kr.

Det omtalte auditorium er der ikke sat en pris på. Der er heller ikke sat pris på den største grund, som er det tidligere Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm i Nordsjælland.

Freja Ejendomme sælger hospitalsgrund i Helsingør

Freja vil bygge yderligere 466 boliger i Helsingør

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 48: Olsson sejrer 1-0 på udebane over skeptisk vagthund

Trods advarsler fra bl.a. Finanstilsynet er det lykkedes AP Pension at indkassere en gevinst på sit samarbejde om finansiering med ejendomsudvikler Jens Schaumann. Med risikosky banker, der har tilsynets ånde i nakken, er det ikke underligt, at ejendomsdirektøren i AP Pension, Peter Olsson, har mod på mere af det samme.

Familiekontor køber over 10.000 kvm boligejendomme i København

Bilimportør-familie er i gang med at opbygge en ejendomsportefølje, fortæller adm. direktør, der netop har overtaget otte boligejendomme i København. "Hvis vi bliver introduceret for interessante ejendomme, så vil vi se på det. Også på den korte bane," siger han til EjendomsWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier