EjendomsWatch

Centrale lagerbygninger er guf for investorer

Øget efterspørgsel fra onlineforhandlere som Amazon, gør centralt beliggende lagerbygninger lette at leje ud. I London og New York er lagerbygninger i høj kurs blandt investorer, men også i Danmark bidrager onlinehandel til mindre tomgang og stigende lejepriser.

Et af onlinevirksomheden Amazons varehuse. | Foto: Ritzau Scanpix/AP/Doug Strickland

I store byer som New York og London er lagerejendomme blevet eftertragtede blandt investorer. Der sker som følge af vækst i onlinehandlen, som blandt andre Amazon kan tage en del af æren for, skriver Berlingske.

Selvom Amazon endnu ikke har gjort sin entré på det danske marked, har en øget dansk onlinehandel også medført stigende efterspørgsel på lagerplads, fremgår det.

"Vi ser herhjemme en fuldstændig tilsvarende effekt som i London og New York. Butiksmarkedet lider lidt på grund af nethandlen, og de lagerbygninger, som ligger tæt på de store byer, er ganske eftertragtede blandt nethandelsvirksomheder og distributører," siger Peter Winther, adm. direktør i Colliers, til avisen.

Siden 2016 er tomgangen i lagerbygninger i København faldet fra 2,7 pct til 2,3 pct, og toplejen på centralt placerede lagerbygninger er i år steget fra 575 kr. til 625 kr. ifølge Sadolin & Albæks markedsbarometer, fremgår det.

En rapport fra ejendomsfirmaet CBRE Group viser, at der i New York blev opført 7,8 mio. kvm lagerplads alene i tredje kvartal af 2017, og der var en forventning om, at de nyopførte lagerbygninger ville nå 11,2 mio. kvm ved udgangen af året, fremgår det.

I London er efterspørgslen på lagerbygninger så stor, at de er blandt de mest populære investeringsmuligheder på ejendomsmarkedet, skriver avisen.

Amazon kommer: Provinsbyer kæmper for at undgå butiksdød og livløse gågader 

Stensdal Group køber industribygning for et tocifret millionbeløb og planlægger nybyggeri 

Flere industriejendomme står tomme på Sjælland

Lagerejendom kan koste Lauritz.com stort millionbeløb 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 48: Olsson sejrer 1-0 på udebane over skeptisk vagthund

Trods advarsler fra bl.a. Finanstilsynet er det lykkedes AP Pension at indkassere en gevinst på sit samarbejde om finansiering med ejendomsudvikler Jens Schaumann. Med risikosky banker, der har tilsynets ånde i nakken, er det ikke underligt, at ejendomsdirektøren i AP Pension, Peter Olsson, har mod på mere af det samme.

Familiekontor køber over 10.000 kvm boligejendomme i København

Bilimportør-familie er i gang med at opbygge en ejendomsportefølje, fortæller adm. direktør, der netop har overtaget otte boligejendomme i København. "Hvis vi bliver introduceret for interessante ejendomme, så vil vi se på det. Også på den korte bane," siger han til EjendomsWatch.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier