Blackstone ude af Hilton – pengene tredoblet

Verdens største kapitalford har efter 11 år solgt sine sidste aktier i hotelkæden.
Foto: Hilton/PR
Foto: Hilton/PR
RITZAU FINANS

Det tog 11 år for Blackstone, verdens største kapitalfond, at komme ud af sin investering i hotelkæden Hilton.

De 11 år har budt på op- og nedture, men ikke desto mindre kan Blackstone notere sig en tredobling af investeringen, har Financial Times beregnet.

Blackstone købte Hilton af børsen i oktober 2007 for 26 mia. dollar, og fredag blev de sidste 15,8 mio. aktier i selskabet solgt for cirka 1,3 mia. dollar - baseret på lukkekursen for Hilton torsdag på 83,3 dollar.

Med en tredobling af investeringen på 11 år er det måske svært at få øje på nedturen, men midt i finanskrisen var man nødt til at bruge skrappe midler, da man nedskrev investeringen med 70 pct., skriver Financial Times, og det førte til kapitalindsprøjtning og restrukturering af gælden, inden Blackstone i 2013 igen tog Hilton på børsen i USA.

Der er i det hele taget god gang i salget af Hilton-aktier. Blackstone solgte sidste år 25 pct. af aktierne i selskabet til kinesiske HNA, som for nyligt tjente 2 mia. dollar på at videresælge den andel.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også