Konkursramt investor bistår Blackstone i dansk opkøbsoffensiv

Den amerikanske kapitalforvalter Blackstone, der på få år har opbygget en ejendomsportefølje på flere milliarder kr. i Danmark, har en konkursramt spekulant i en hovedrolle for sin opkøbsoffensiv, skriver Insidebusiness.
Ifølge mediet lader Blackstone således ejendomsinvestoren Nils Jansson yde konsulentbistand via virksomheden 360 North Management, som han via sine døtre er medejer af.
"Jansson var blandt andet storkunde i den krakkede Eik Bank og havde nære forbindelse til flere andre af finanskrisens helt store ejendomsspekulanter, herunder Martin Klüts og Kenneth Schwartz Thomsen, der flittigt handlede ejendomme indbyrdes. Akkurat som de fleste af sine samarbejdspartnere gik Jansson konkurs både personligt og med sin koncern, der på sit højeste havde en balance på en halv mia. kr.," skriver Insidebusiness.
"Vi har som sådan ikke noget at udsætte på hans arbejde, selv om det helt klart vækker opsigt, at Blackstone bruger ham i så udpræget grad," siger en af de købere, der tidligere har solgt en ejendom til den amerikanske kapitalforvalter, til mediet.
Blackstone overtager ejendomme fra Thylander i trecifret millionhandel
Privatinvestor sælger ejendomme for 120 mio. kr. til Blackstone