EjendomsWatch

Frank Jensen vil fremskynde udvikling af godsbaneterræn

Overborgmester Frank Jensen (S) har planer om boliger og erhverv på et terræn med gamle togværksteder midt i København. Og så skal en indfaldsvej lægges om.

Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Borberg

Overborgmester Frank Jensen foreslår, at der i de kommende år bygges en ny bydel midt i hovedstaden, skriver Politiken. Bydelen skal ligge på godsbaneterrænet mellem Vesterbro, Kgs. Enghave og Sydhavnen.

Planen om Lille Vesterbro på godsbaneområdet er ny, for egentlig er området først udlagt til byudvikling fra 2027. Men Frank Jensen vil arbejde hen imod, at ideen allerede kommer med i den næste kommuneplan for 2019 og årene derefter. I så fald skal kommunen allerede fra næste år til at forberede projektet, hvis han kan finde opbakning.

"Vi skal have mere gang i eksperimenterende boformer med inspiration fra seniorbofællesskaber. Men det skal også være for unge med boliger med for eksempel fælles studierum og den slags. Vi ved fra Realdania, at mindst 80.000 danskere ønsker boliger indrettet med vægt lagt på fællesskab, men der er meget få af dem i dag," siger Frank Jensen til Politiken.

Idéen kræver, at staten også vil være med, fordi DSB's sidste funktioner i så fald skal flytte fra området. Til gengæld vil det om få år kunne resultere i 3500 nye boliger og 250.000 kvm erhverv. Vasbygade, den store indfaldsvej til  midten af København, skal rettes ud, så den kommer til at løbe langs en anden støjkilde, jernbanen, og der skal i stedet anlægges en grøn kile der, hvor Vasbygades asfalt i dag er.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har tidligere opfordret Københavns Kommune til at udlægge mere areal til byudvikling. Og boligministeren er positiv, fastslår ministeren i en mail til Politiken.

Calum og KAB finder formlen på blandet byggeri

Løfte om mindst 1500 nye almene boliger er efter to år endt i ingenting

Grønt lys til Ikea og højhuse nær Københavns Hovedbanegård

Mere fra EjendomsWatch

Amerikansk investor køber Coop-butikker for 300 mio. kr.

11 supermarkeder på i alt 13.100 kvm har skiftet hænder i en sale & leaseback-aftale mellem Coop Danmark og amerikanske W.P. Carey. "Norden fortsætter med at være et nøglemarked for W.P. Carey," udtaler amerikanerne, der ser handlen som starten på et langsigtet partnerskab.

Her er de seneste tinglyste ejendomshandler

På dagens liste er en større trecifret millionhandel faldet på plads mellem amerikanske Hines og svenske Bonava. De i alt 21 transaktioner rummer også bl.a. Jeudan, ATP Ejendomme, Aldi og Rema 1000. Oversigten bringes i samarbejde med dataplatformen Resights og omfatter tinglyste ejendomshandler i Danmark på over 10 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier