EjendomsWatch

Almen aktør ser stort behov for seniorboliger i Aalborg

Antallet af seniorer bosiddende i Aalborg Kommune stiger markant i de kommende år. Derfor bør man allerede nu flytte fokus fra ungdomsboliger til seniorboliger, lyder det fra Himmerland Boligforening.

Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Borberg

Aalborg har gennem de seneste år set et stort antal nye boliger skyde op i byen, hvoraf størstedelen af dem har været målrettet yngre lejere. Nu er det tid til at kigge på boligbehovet for den ældre del af befolkningen, lyder det fra Himmerland Boligforening.

Her henviser man til en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, som viser, at der i 2045 vil bo i omegnen af 13.000 flere borgere over 70 år i Aalborg sammenlignet med i dag. Det svarer til en stigning på mere end 50 pct., og behovet for seniorboliger vil derfor være langt større.

"Det er en markant stigning, der samtidig betyder, at tæt på hver sjette beboer i Aalborg Kommune vil være over 70 år, når vi rammer 2045. Derfor er det vigtigt, at vi allerede nu begynder at arbejde målrettet med at tilpasse kommunens boligudbud, så vi kan tilbyde de kommende seniorer nogle gode boliger, der lever op til fremtidens krav," siger Ole Nielsen, direktør for Himmerland Boligforening.

Mens behovet for seniorboliger vil stige markant frem mod 2045, vil behovet for ungdomsboliger stagnere. For samme periode forventes antallet af unge mellem 15-29 år nemlig blot at stige med ca. 4 pct.

"De seneste år har vi bygget mange ungdomsboliger spredt over hele Aalborg. Det har været det helt rigtige at gøre i en periode, hvor antallet af studerende på både UCN og Aalborg Universitet er steget markant, men nu er det vigtigt, at seniorboligerne også bliver en prioritet," siger Ole Nielsen.

Boligselskab tester nyt koncept for seniorboliger

TK Development bygger ejerboliger ved Aalborgs havnefront

Spillebrødre udvider trecifret millionsatsning i boligejendomme

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 48: Købmændenes klub

Ejendomsdirektøren i en større dagligvarekæde spiller en ufrivillig hovedrolle i en penibel sag, der ser ud til at gribe om sig. Det samme gør intrigerne i landets største almene boligforening, hvor en direktørfyring ser ud til at dække over mere, end hvad øjet lige ser.

Konkurrence om at byudvikle ved København Syd Station er begyndt

Metroselskabet starter udbud af nyt byområde ved Ny Ellebjerg Station, som fra næste år bliver døbt København Syd med metro, tre S-togslinjer og flere internationale tog til følge. Byområdet skal indeholde erhverv, boliger og butikker, fremgår af udbudsmaterialet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier