FSB bygger ungdomsboliger på Amager

Boligselskabet har netop løftet sløret for en række nye almene ungdomsboliger med udsigt over Amager Fælled. Projektet forventes færdigt om godt tre år.
Sådan kommer Artillerihuset til at se ud set fra Amager Fælledvej. | Foto: PR-illustration
Sådan kommer Artillerihuset til at se ud set fra Amager Fælledvej. | Foto: PR-illustration

Et stenkast fra IT Universitet og DR Byen opfører boligselskabet FSB 131 etværelses ungdomsboliger til unge studerende samt 6 små familieboliger med to rum. Den nye bygning er blevet navngivet Artillerihuset og bliver opført i tegl og glas.

Ungdomsboligerne får en størrelse på 37 kvm, mens familieboligerne bliver på 54 kvm. Begge boligtyper får desuden eget køkken og bad, men kan også benytte sig af fælleskøkkener på hver etage.

Med Artillerihuset kommer FSB nu oppe på 761 ungdomsboliger i København og på Frederiksberg. Byggeriet er planlagt til at starte i andet halvår af 2018 med forventet indflytning i 2020. Ifølge boligselskabet bliver den forventede husleje 3300-5350 kr.

Arkitekten bag er Henning Larsen Architects. Totalentreprenøren er endnu ikke udpeget, da man afventer et udbud.

FSB-formand vil undgå københavnsk rigmandsghetto

KAB bygger boliger i Herlev

Prisdumping forvrider konkurrencen i den almene boligsektor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også