Der er markant forskel på, hvor dyrt det er at drive almen boligforening, alt efter hvor boligerne ligger i landet. 

Men en årsag er også, at beboerne er vant til et højere serviceniveau i hovedstadsområdet, end i andre dele af landet.

Sådan lyder tesen fra nogle af de aktører i den almene boligsektor, som EjendomsWatch har talt med som led i en artikelserie om de igangværende effektiviseringer i sektoren.

En af dem er Jens Elmelund, adm. direktør for KAB, der administrerer omkring 50.000 boliger i netop Region Hovedstaden.

"Der er mange af os jyder af etnisk oprindelse, som har haft en oplevelse af, at der helt generelt er en serviceforskel imellem provinsen og hovedstadsområdet," siger Jens Elmelund til EjendomsWatch.

Der er endnu ikke offentliggjort nogen tal, der giver en indikation på det generelle udgiftsniveau i 2016.

De seneste tal, der foreligger i Landsbyggefondens regnskabsdatabase, er derfor fra 2015. Dengang lå Region Hovedstadens boligorganisationer markant over den gennemsnitlige, afgrænsede udgiftspris på landsplan på 427 kr. pr. kvadratmeter.

Og som EjendomsWatch beskrev mandag, så har fem af de største boligorganisationer øget deres udgifter de seneste tre år, selvom målet er, at de skal sænkes med 1,5 mia. kr. i hele sektoren frem mod 2020.

Netop i Københavns- og hovedstadsområdet oplever Jens Elmelund og KAB, at der er "mange, som har nærhed til ejendomskontoret som et vigtigt parameter".

"I hovedstadsområdet bliver det blandt mange anset som en stor barriere, hvis man skal bevæge sig langt ud fra sit område for at få kontakt til et kontor. Der er ingen tvivl om, at vi her bliver hjulpet enormt meget af den digitale revolution, Det er selvfølgelig det, vi prøver at sige til beboerne nu, at der ikke bliver tale om en serviceforringelse, at kontorerne bliver samlet. Det bliver en forbedring."

Siger du dermed, at hovedstadens foreninger simpelthen bare har været tungere drevet i forhold til provinsen?

”Jeg siger, at der i hvert fald — og det bliver de her effektivitetskrav rent faktisk også reguleret efter, og det er der en anerkendelse af i den almene sektor helt generelt  — at boligsociale forudsætninger og beboersammensætning påvirker de omkostningsniveauer, der er på driften. Derudover siger jeg, at jeg ud fra en husmandsbetragtning som gammel jyde tror, at der er noget kulturelt betinget i forhold til, hvad man er vant til, og hvad man stiller krav til," siger Jens Elmelund til EjendomsWatch.

BL: Flere faktorer spiller ind

At der er stor forskel mellem hovedstaden og andre regioner skyldes højere grundpriser og generelt højere udgifter på at få normale opgaver løst. Derudover er der ofte et øget udgiftspres, hvis mange udsatte beboere bor i en afdeling.

Sådan lyder vurderingen fra Bent Madsen, adm. direktør for brancheforeningen BL - Danmarks Almene Boliger.

Er der en forskel i serviceniveauet?

"Det er ikke noget, som jeg har bemærket. Der, hvor vi ser en forskel, er i forhold til nogle områder, hvor der er udsatte beboere, og hvor der kan være et pres på områderne, og hvor der for eksempel kan være mange børn med meget pres på udeområdet. På den måde kan der være forskellige faktorer, der giver et øget tryk på den almindelige drift i forhold til, hvis du er ude et sted, hvor der bor et ældre ægtepar i et et-etagehus," siger Bent Madsen til EjendomsWatch.

Udfordret på huslejen

Hos KAB, der i dag administrerer ca. 50.000 boliger, er der et mål om at sænke de såkaldte afgrænsede driftsudgifter med 8,2 pct. Og Jens Elmelund erkender, at udgiftspresset på at drive almene boliger i hovedstadsområdet betyder, at der er udfordringer i at stille en husleje, der kan sikre boliger for alle indkomstgrupper.

"Vi er udfordret på den dagsorden. Ikke så meget på grund af vores driftsomkostninger, men i forhold til, at de her ejendomme i allerhøjeste grad er i reparationsalderen, så vedligeholdelsesprogrammer, helhedsplaner og så videre er i et vist omfang med til at presse huslejen op på en række af de her lejemål," siger Jens Elmelund.

Almene boligorganisationer skulle spare — 5 ud af 10 bruger flere penge

Almene boligselskaber bruger penge — for at spare dem igen

Nye værktøjer skal gøre den almene boligsektor mere effektiv