
Boligadministrationen DAB, der tidligere hed Dansk Almennyttigt Boligselskab, melder om en positiv udvikling i forhold til at nå sin del af den samlede besparelse på 1,5 mia. kr., som hele den almene boligsektor har aftalt med regering og kommuner skal være gennemført inden udgangen af 2020.
"Året har således stået i effektiviseringens tegn for alle. Og vi er godt på vej til at nå vores del af målet," skriver DAB i sin netop publicerede årsrapport for 2016.
For DAB, der administrerer godt 50.000 boliger rundt i Danmark, lyder besparelsen på 130 mio. kr.
Nogle af tiltagene handler om mere digital kommunikation og et opgør med vanetænkning, påpeger DAB, der har Niels Olsen som adm. direktør.
2016 bød på samlede indtægter på 213 mio. kr., og med udgifter på 209 mio. kr. endte regnskabet således med et overskud på 3,7 mio. kr. Administrationsudgift pr. lejemålsenhed er opgjort til 2545 kr. på årsbasis, hvilket betegnes som "konkurrencedygtigt."
DAB's egenkapital udgør ved udgangen af 2016 184,8 mio. kr., mens den samlede balance løber op i 2,3 mia. kr., bl.a. skabt via en obligationsportefølje på 1,6 mia. kr., der er anskaffet i begyndelsen af 2016.
10 boligselskaber går sammen om digitalisering
11 nye områder med almene boliger skyder op i Aalborg og omegn
Mere fra EjendomsWatch
Danica-direktør kalder det "fair" at give rabat på inflationsdrevne huslejestigninger
Mens visse udlejere vælger at hæve huslejen til det højest mulige niveau i en tid med rekordhøj inflation og stigende omkostninger, har en af landets største aktører, Danica Ejendomme, valgt at barbere halvdelen af lejestigningen. ”Vi vil gerne have, at vores lejere har råd til at blive boende,” forklarer adm. direktør Michael Nielsen.