
Boligselskabet Danbo kan nu se en ende på det, der har vist sig at være en bekostelig affære. Boligselskabet, der administrerer omkring 1200 almene boliger på Als, har nemlig fået tilladelse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at nedrive 174 lejemål i Nordborg, skriver Jydskevestkysten.
Danbo har haft problemer med at leje boligerne ud, og det har i løbet af de seneste fem år kostet boligselskabet 13 mio. kr. i tabt husleje, fordi en stor del af lejlighederne har stået tomme, fremgår det.
"Til at begynde med fik afdelingen støtte via en dispositionsfond, der kunne dække de manglende huslejer. Men så løb fonden tør for penge," siger Niels Peder Pedersen, direktør i Danbo, til mediet.
Derfor bliver 10 boligblokke nu revet ned, mens tre får lov til at blive stående. I stedet for de 10 boligblokke bliver der opført 62 nye rækkehuse, skriver mediet. Hverken de tilbageværende lejere i de blokke, der får lov til at blive stående, eller de personer, der flytter ind i de nye rækkehuse, skal dække Danbos underskud igennem huslejen. Det bliver i stedet dækket af Landsbyggefonden, forklarer Niels Peder Pedersen.
Fire boligselskaber vil nedrive ikoniske højhuse i Brøndby
Ejere af gamle ejendomme lader skatteborgerne betale for nedrivning
Mere fra EjendomsWatch
Milliard-pipeline giver optimisme hos Hoffmann: "Mange nye spændende kunder"
Ifølge topchefen hos den danske entreprenørvirksomhed Hoffmann er skyerne fra første kvartal ved at lette, selvom markedskonjunkturerne forsat kan være lunefulde. I pipelinen er der projekter for op imod 2 mia. kr., fortæller Torben Bjørk Nielsen, der mener, at indtjeningen generelt bør være højere i en branche med store risici.