EjendomsWatch

NCC lander almen renoveringsopgave på over en kvart milliard

Entreprenørkoncernen NCC skal renovere over 200 almene boliger vest for København. Ordren omfatter anden fase af renoveringen og løber op i mere end 250 mio. kr. Opgaven "taler ind i vores absolutte kernekompetencer," lyder det fra projektleder.

Højbjerg Vænge består af 22 murede boligblokke med 522 lejligheder i alt. | Foto: NCC

NCC skal stå for renoveringen af 210 almene boliger i Højbjerg Vænge i Herlev. Det står klart, efter at den svenskejede entreprenørkoncern vandt ordren på renoveringens fase 2, der løber op i 267 mio. kr., skriver NCC Danmark i en pressemeddelelse.

Den almene bebyggelse fra 1950'erne består af 22 murede boligblokke med 522 lejligheder i alt, og mens fase 1 blev udført i fagentrepriser sidste år, forventes NCC at kunne tage fat på det kommende arbejde hen over sommeren. Selskabet har desuden fået option på tredje og sidste fase.

Ifølge Michael Albrechtsen, der er projektleder hos NCC Renovering, er der tale om "en opgave, der taler ind i vores absolutte kernekompetencer."

"Vi har samlet et erfarent hold til opgaven, og vi glæder os til at komme i gang. En stor del af arbejdet udfører vi i egenproduktion med egne håndværkere. Det gælder tømrer- og el-arbejdet," fortæller Michael Albrechtsen i meddelelsen.

Nye tage og altaner er en del af renoveringen, der også inkluderer udskiftning af døre og vinduer samt installering af nye køkkener og badeværelser.

"Vi har gennem flere sager erfaret, at NCC forstår vigtigheden af dette og ser således frem til et godt samarbejde omkring sagen," lyder det fra Steen Ejsing, byggechef hos DAB.

Han mener, at "helhedsplanen i Højbjerg Vænge er et fint eksempel på, hvordan en arkitektonisk og energimæssig fremtidssikring kan udføres på vores gamle afdelinger, hvor vi får fastholdt de gode værdier og intentioner, som de oprindeligt er tænkt."

Højbjerg Vænge er en del af Herlev Almennyttige Boligselskab (HAB), der administreres af Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB).

Dansk del af NCC går fri af nedgang 

Almen boligadministrator rykker rundt i toppen 

NCC ser mod lysere fremtid efter strategiændring

NCC skal renovere almene boliger i Roskilde for knap 400 mio. kr.

KAB bygger boliger i Herlev 

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier