
De aarhusianske boligforeninger Østjysk Bolig og Boligforeningen Århus Omegn vil gennemføre en fusion, hvilket vil skabe en administration med mere end 6000 lejemål. Det skriver Jyllands-Posten.
Fusionsplanerne lanceres efter, at Østjysk Bolig i månedsvis har været påvirket af en sag, der begyndte med et anonymt tip i oktober og betød, at direktør Allan Søstrøm blev politianmeldt for at have misbrugt 370.000 kr. fra foreningens kasse og derefter fyret.
Foreningen og bestyrelsesformand Katja Hillers afventer fortsat en uvildig advokat- og revisionsrapport, men udtaler, at en fusion giver mening på nuværende tidspunkt med alt, hvad dertil hører af stordriftsfordele og deling af udviklingsomkostninger.
Ifølge Leif Jensen, direktør hos Århus Omegn, er der ikke udsigt til fyringer som konsekvens af en kommende fusion med den økonomisk trængte naboforening.
"Jeg ser store muligheder for, at begge boligorganisationer vinder ved en fusion," siger han og bakkes op af sin formand, Jette Holgersen, der kalder det en "win-win-situation."
Hvorvidt fusionen skal gennemføres – i så fald ved årsskiftet – bliver besluttet af boligforeningernes repræsentantskaber i maj eller juni.
Svindelmistanke: Boligdirektør fik nye køkkener på beboernes regning
Boligforening var blacklistet i tre år og kunne ikke byde ind på nye boliger
Advokatundersøgelse skal kulegrave muligt underslæb i jysk boligforening
Politianmeldelse får boligforening til at finde midlertidig direktør hos Lejerbo
Rystet formand om politianmeldelse: "Vi skal helt til bunds i denne her sag"
Direktøren for Østjysk Bolig er meldt til politiet for underslæb