Bygherrerne i boligområdet Tingbjerg har allerede fået fjernet et ’gebyr’ på 176 mio. kr. af Københavns Kommune.

Men det var en undtagelse. For som det er nu, kan magthaverne kun undtage et alment byggeri fra den såkaldte tillægskøbesum, hvis der er tale om et byområde, der er på statens ghettoliste. Og det er Tingbjerg.

Problemet er bare, at der i hovedstaden er mange andre udsatte områder, som ikke er på ghettolisten, men som i den grad har brug for et løft. Samtidig er der et akut behov for flere betalelige almene boliger, hvis advokaten og revisoren skal have nogen til at passe deres børn i fremtiden.

Det får nu overborgmester i København Frank Jensen (S) til at tage et opgør med tillægskøbesummen, der har været et historisk millionbenspænd for mere alment byggeri.

"Vi vil gerne have, der bygges nogle flere almene boliger i hovedstaden, og derfor foreslår jeg det her. Og nu kan jeg se, at vi er ved at have overbevist et flertal på Christiansborg til at frafalde tillægskøbesummen," siger Frank Jensen til EjendomsWatch.

I et nyt udspil foreslår han, at de almene boligselskaber helt friholdes fra at betale tillægskøbesum til kommunen, når de bygger flere boliger på grunde, de tidligere har købt af kommunen.

Det er dog kun, når boligforeningerne bygger i de områder, som Københavns Kommune kalder for ”udsatte områder” og som ikke er på statens ghettoliste, at milliongebyret fjernes.

Tillægskøbesummen vil både frafalde, når en forening vil bygge flere almene lejemål og private boliger, så længe det er i de udpegede områder og under nogle særlige forudsætninger, der kan variere.

"Det er boligforeningen, som får pengene, uagtet om det er en privat, der bygger eller den almene forening, så pengene kommer ikke den private udvikler til gavn. Pengene skaber udelukkende en byggemulighed, som så også kan bruges til at skabe private boliger, så vi beriger ikke nogle private personer. Det er med til at skabe en blandet by, at der bygges begge dele i de her områder. Det er også et mål for mig," siger Frank Jensen.

Ifølge beregninger fra Transport- og Boligministeriet vil ændringen åbne for 2400 ekstra almene boliger i udsatte områder i København.

Som Frank Jensen selv påpeger, er udspillet ikke helt uden timing. I S-regeringens lovprogram for det netop pågyndte folketingsår er der lagt op til at afskaffe tillægskøbesummen, når eksisterende boligafdelinger bygger nyt. På landsplan forventer regeringen, at det vil give 110.000 nye almene boliger i de fire største kommuner.

Mødes med jubel

Forslaget vækker ikke overraskende glæde blandt de almene aktører. Rosen kommer bl.a. fra de almene foreningers helt store brancheorganisation BL-Danmarks Almene Boliger og KAB, der udlejer og administrerer ca. 60.000 almene boliger i hovedstaden.

"Kommunen og BL har de seneste år drøftet barriererne for nybyggeri, hvor tillægskøbesum er en helt central problemstilling, når de almene boligorganisationer ønsker at udvikle de eksisterende almene bebyggelser. Vi glæder os derfor over, at overborgmesteren lægger op til, at kommunen fremover skal give afkald på tillægskøbesum, så vi kan få bygget flere almene boliger til gavn for københavnerne," lyder det fra den adm. direktør i BL, Bent Madsen, i et fremsendt citat.

Formand i den almene boligforening FSB, Steen Søndergaard Thomsen, kalder forslaget for et kæmpe skridt på vejen mod flere boliger til den almindelige lønmodtager:

"Fjerner man tillægskøbesummen, fjerner man samtidig en væsentlig hindring for, at der kan bygges flere gode almene boliger i København. For når man skal betale for at bygge på sin egen jord, kan det betyde, at byggeriet bliver så dyrt, at det umuligt at bygge."

Men husk nu beboerne!

Midt af alt den megen glæde skal man dog også lige huske beboerne i områderne, der får ekstra boliger som naboer, påpeger SF’s gruppeformand i Københavns Kommune, Klaus Mygind.

"SF's principielle holdning er, at vi synes, det er godt at få fortættet byen, men det skal selvfølgelig ske indenfor rimelighedens grænser. Det er vigtigt, man gør det med omtanke, og at man lytter til beboerne. Man skal gøre det med respekt for beboerdemokratiet," siger han, men understreger, at man hos partiet støtter Frank Jensens ide.

Fortætning af boligområder, også kaldet ’fortætningsbyggeri’, er ikke uden udfordringer. Betyder de ekstra boliger for eksempel, at beboerne mister en grøn plads i byrummet, så er det ikke sikkert, at de er med på ideen. Det er heller ikke alle, som vil synes om at skulle bo flere på den i forvejen til tider trængte plads.

Lejernes Landsorganisation (LLO) er glad for initiativet, da det vil skabe flere lejeboliger, men ligesom SF’eren mener interesseorganisationen, at det er vigtigt at inddrage beboerne i områderne og lytte til dem. Direktør for LLO Hovedstaden Claus Højte peger dog også på, at Frank Jensens forslag om at frafalde tillægskøbesummen på tagboliger, også kaldet penthouses, ikke ender med at skabe betalelige boliger.

"Det er vigtigt for os, at det er de almene boliger, og vi får flere af dem – og det får vi med det her. Men jeg vil så også sige, at de tagboliger, der opføres i dag, er prohibitivt dyre for den almene befolkning. De er alt for dyre for den normale borger," siger Claus Højte.

Borgmesteren lægger op til, at kravet om tillægskøbesum vil frafalde i alle sager, hvor der etableres tagboliger som led i en større renovering – og der stilles heller ikke krav til, at boligerne skal være almene.

"Vi har brug for flere almene boliger. Det er hovedformålet for mig. Så er jeg rigtig glad for og hilser det meget velkommen, at de også får mulighed for at frasige sig tillægskøbesummen, når der bygges private taglejligheder, for målet er at få tiltrukket nogle beboere med bedre økonomi og en bedre samlet socioøkonomisk sammensætning til området. Den blandede by er det helt afgørende for mig," er Frank Jensens svar på kritikken.

Kommer også de private udviklere til gode

Præcis hvor stort et beløb, de almene bygherrer undgår at betale, har kommunen ikke tal på. Men der er ingen tvivl om, at det er i den store ende af millionklassen. Der er heller ingen tvivl om, at de private investorer og udviklere sidder med savl i mundvigen og et brændende ønske om ligeså at blive undtaget den ekstra millionregning.

Men det kommer ikke på tale, fastslår Frank Jensen.

Det er i sig selv en stor ting, at kommunen ikke længere i særlige tilfælde vil kræve, at de almene betaler flere penge for at udnytte deres byggeret i støre omfang end oprindeligt aftalt med sælger, kommunen.

De private investorer og udviklere kommer sikkert til at råbe på, at de vil have det samme og kalde dig en rød kommunist for at lempe på den almene sektor, men ikke den private?

"Jamen det er der nok, men det kommer vi ikke til at gøre. Og nej, jeg er bare en rød socialdemokrat - det er rigeligt for mig," siger Frank Jensen.

Og faktisk kommer udspillet, hvis vedtaget, også de private udviklere og byggere tilgode. For det er nemlig sådan, at almene boligselskaber ikke selv må bygge. De hyrer private ind for at gøre det. Det betyder, at der med forslaget vil komme flere opgaver til dem.

Det ved man hos udvikleren FB Gruppen, som bygger både almene og private boliger for mange millioner i København.

Her er den adm. direktør, Hans-Bo Hyldig, begejstret for udspillet:

"Det er vigtigt, at København kan tilbyde boliger til alle. Som en af byens store boligbyggere gør vi, hvad der er muligt for at bygge økonomisk optimalt, men grundprisen er den altafgørende faktor for, at vi kan få bygget boliger, der har en husleje, der er til at betale for de fleste."

Regeringen har flere nye love på vej på ejendomsområdet 

Boligministeren vil fjerne gebyr-benspænd for mere alment boligbyggeri 

KAB: Dom kan bremse byggeri af taglejligheder i København