
Når den almene boligsektor i de kommende år skal i gang med et omfattende renoveringsprojekt, så skal klimadagsorden stå højt.
Det vil Realdania gerne bidrage til, og derfor åbner man nu op for en ny bæredygtighedspulje på 45 mio. kr. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Midler skal først og fremmest gå til at hjælpe landets almene boligorganisationer med rådgivning til, hvordan man kan lave mere grønne renoveringer. Dernæst vil fonden også yde støtte til konkrete projekter.
"De mange potentialer, der ligger i at træffe mere bæredygtige og grønne valg i forbindelse med en renovering, vil vi i Realdania gerne være med til at kortlægge. Derfor er målet med puljen at give lidt ekstra luft i renoveringsbudgettet til netop det," udtaler Nina Kovsted Helk.
"Vores håb er også, at der er boligorganisationer, der efter endt rådgivning er klar til at tage nogle ambitiøse, bæredygtige valg. Det er netop de projekter, vi også gerne vil støtte økonomisk, når de realiseres," fortsætter hun.
Regeringen bekræftede i foråret, at man ville afsætte 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til grønne renoveringer af almene boliger fra 2020-2026.
Derfor er mange almene boligorganisationer allerede i gang med at lede efter energiforbedringer. Her falder Realdanias nye fond i god jord.
"(Det er, red.) rigtig positivt, at der nu også kan søges ressourcer til analyser om bæredygtighedstiltag – og for de dristige, der går lidt længere ud ad vejen, også midler til konkrete forsøg," siger Rolf Andersson, byggedirektør i KAB og formand for Almennet.
Realdania skyder 175 millioner i indsats mod covid-19
Tocifret millionbeløb skal gøre byggebranchen grønnere
Nye grønne retningslinjer i byggeriet møder kritik fra flere sider
Mere fra EjendomsWatch
Entreprenør på prestigeprojekt angriber Gefion Group for at snyde med betaling
Gefion Group er endt i en tvist med entreprenøren Jeppesen Byggeri & Service, der beskylder ejendomsudvikleren for at forsøge at snyde firmaet for betaling. Ejer tror ikke, at Gefion har penge til at gennemføre projektet. Gefion-chef afviser entreprenørens udlægning og kalder det for "offentlig mudderkastning".