EjendomsWatch

Boligforening og entreprenørselskab i tvist om regning

Håndværkerne er gået hjem, efter Sorø Boligselskab og Georg Berg A/S ikke har kunnet blive enige om, hvem der skal betale for udbedring af fejl og mangler i nye lejligheder.

De nybyggede boliger i Stenkistebuen på Frederiksberg i Sorø er præget af problemer med fugt og skimmelsvamp. Foto: PR / Sorø Boligselskab

Entreprenørselskabet Georg Berg A/S har indstillet arbejdet med udbedringen af fejl og mangler i 17 af 24 nye boliger for Sorø Boligselskab, skriver SN.dk.

Tvisten består i, at de to parter er blevet uenige om, hvem der skal betale regningen for arbejdet, der skal fikse fugtproblemer og slippe af med skimmelsvamp i boligafdelingen Stenkistebuen.

"Hverken entreprenørens forsikring eller Stenkistebuens forsikring vil dække udgiften til at udtørre boligerne. Georg Berg A/S har meddelt, at virksomheden ikke vil påtage sig ansvaret for den opståede fugt. Georg Berg A/S har desuden krævet betaling for udbedring og truer ellers med at standse arbejdet. Vi har kontaktet organisationsbestyrelsen og advokaten for Sorø Boligselskab i forhold til juridiske tiltag overfor entreprenøren," står der i et brev til lejerne fra Søro Boligselskab og DAB, som SN.dk har set.

Boligafdelingen Stenkistebuen består af 24 boliger i Klokkergården på Frederiksberg i Sorø, og byggeriet har kostet knap 50 mio. kr.

Boligselskab får grønt lys til byggeprojekter

Sjællandsk butikscenter sat til salg

"Nu bliver ejendommene liggende til jeg bliver gammel"

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier