Fondsforvalter vil øremærke en milliard til almene boliger

Forvalteren af energifonden Sustain Solutions, som drives for pensionsselskabet PKA, vil afsætte foreløbig 1 mia. kr. til energirenovering af almene boliger. (Rettet)
Christian Niepoort er direktør i PKA's energifond, Sustain Solutions. | Foto: Sustain Solutions PR
Christian Niepoort er direktør i PKA's energifond, Sustain Solutions. | Foto: Sustain Solutions PR

(Artikel rettet kl. 14.40 med korrekte ejerforhold for fond og fondsforvalter.)

Virksomheden Sustain Solutions, der driver en fond for pensionsselskabet PKA, laver nu en særskilt pulje med foreløbig 1 mia. kr., skriver Licitationen.

Pengene herfra skal udelukkende til at renovere og energioptimere almene boliger.

Det sker på baggrund af evalueringerne af de 25 almene projekter, som virksomheden har været involveret i.

"Vi har på det seneste møde i ejerkredsen hos Sustain Solutions taget en beslutning om, at vi gerne vil øremærke en milliard til den almene sektor. Vi ved, at projekterne er der, og vi er i dialog med flere pensionskasser, som gerne vil give tilsagn, såfremt den almene sektor er interesseret," siger Christian Niepoort, direktør i Sustain Solutions til mediet.

Hos de almene boligselskabers brancheorganisation BL er adm. direktør Bent Madsen positiv over for, at der bliver sat yderligere kræfter i spil, og at puljen kan blive et godt supplement, siger han til mediet.

Sustain Solutions K/S er navnet på den fond, som PKA ejer.

PKA jagter stabilt afkast gennem energirenoveringer og grønne udlån 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også