EjendomsWatch

AKB bygger almene boliger i Københavns sydhavn

Boligselskabet AKB opfører 82 almene boliger i Sydhavnen i København. 72 er studieboliger og 11 er familieboliger. Heimstaden står bag den private del af projektet.

Nye almene boliger på vej i Sydhavnen i København. Foto: PR

AKB, der hører under boligadministratoren KAB, bliver en del af et boligprojekt på Vestre Teglgade i Sydhavnen i København.

Boligprojektet er i samarbejde med FB Gruppen og indbefatter 105 private boliger og 82 almene. Af de almene er 72 studieboliger, mens 11 er familieboliger, skriver KAB i en pressemeddelelse.

"For AKB København er det vigtigt at være repræsenteret i et spændende udviklingsområde som dette, dels for at sikre en stor variation i vores boligpalet, dels for at sikre gode og betalbare boliger i centrum af København," udtaler Bjørn Petersen, formand for AKB, København i pressemeddelelsen.

Projektet forventes at stå færdig til december. Det er Arkitema, der er er arkitekt på projektet og Heimstaden, der er bygherre. FB Gruppen og Ingcon er totalentreprenører på projektet, fremgår det.

"Der ligger en gentagelseseffekt i, at vi benytter de samme løsninger, materialer, leverandører og entreprenører i begge byggerier (de private og de almene). FB og Ingcon har arbejdet efter samme princip siden 2012," udtaler Carsten Bjørneboe, projektchef i FB Gruppen, i meddelelsen.

VestreTeglgade 5x3.jpg
Illustration af projektet. Foto: PR

Albertslund får 50 nye seniorboliger

KAB indgår partnerskab på op til 6 mia. kr.

KAB om ghettopakken: "Det er den forkerte medicin, I ordinerer"

108 ungdomsboliger skyder op i Københavns Sydhavn

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier