EjendomsWatch

Der er rift om nye Gellerup-lejligheder

180 potentielle lejere mødte op til åbent hus for 17 nye lejligheder i Gellerup ved Aarhus – en bydel, som ellers har figureret på ghettolisten i en længere periode. "Vi er vildt glade for at se, at der er tillid til, at Gellerup udvikler sig," siger direktør for Brabrand Boligforening.

De nye lejligheder på Gudrunsvej er en del af Gellerups udviklingsplan. Foto: Illustration: Brabrand Boligforening.

En langvarig placering på ghettolisten har tilsyneladende ikke været nok til at skræmme folk væk fra Aarhus-kvarteret Gellerup.

Da Brabrand Boligforening inviterede til åbent hus for 17 spritnye lejligheder på Gudrunsvej 42 i Gellerup, havde 180 meldt sig til på forhånd, og den efterfølgende interesse har været stor.

Det skriver JP Aarhus.

"Det er enormt glædeligt, og vi er helt vildt glade for at se, at der er tillid til, at Gellerup udvikler sig," siger Keld Laursen, adm. direktør i Brabrand Boligforening, til avisen.

Lejlighederne ligger i en bygning bestående af både ejer- og lejeboliger. For at komme i betragtning til de nye lejligheder, er det et krav, at man enten er i beskæftigelse eller under uddannelse.

Boligforeningen præsenterede i november en samlet plan for, hvordan Gellerup vil se ud i 2030. Planen, der medfører nedrivining af flere gamle boligblokke, skal sikre, at området lever op til ghettoloven.

De nye lejligheder er næste skridt i den udvikling, Gellerup har gennemgået i de seneste 10 år, oplyser Keld Laursen.

Der er blevet arbejdet på infrastrukturen, skabelsen af bedre byrum, og nu er turen kommet til lejlighederne, der skal skabe en bedre social balance og gøre området attraktivt for flere forskellige samfundslag, skriver JP Aarhus.

I weekenden fremhævede transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), der står bag ghettoplanen, udviklingen i Gellerup som et positivt eksempel og opfordrede andre boligforeninger til at tage ved lære af indsatsen.

Også Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF stemte for ghettoplanen i november sidste år.

Ny ghettoliste: Nye kriterier afføder otte nye ghettoer

Boligforening klar til at rive blokke ned i Gellerup

Provinsbyggeri hitter hos investorerne

Boligselskaber: Nedrivning af boliger løser ikke ghettoproblemerne

1000 boliger i 12 boligblokke skal rives ned i Aarhus V

Nyt bykvarter med 700 boliger på vej i Aarhus

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier