Renoveringer for milliarder skaber job i udsatte boligområder

Lokale beboere er blevet brugt som arbejdskraft i 22 ud af 38 renoveringer, viser nye tal.
Foto: Ritzau Scanpix/Claus Bonnerup
Foto: Ritzau Scanpix/Claus Bonnerup
AF JYLLANDS-POSTEN

Milliarder af kroner, der de senere år er brugt på renoveringer af udsatte boligområder, har ikke alene givet byfornyelse, men har også hjulpet lokale ledige i beskæftigelse.

En ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling viser således, at mere end 300 ledige fra udsatte boligområder enten er kommet i et ordinært job, er startet i praktikforløb eller løntilskud i forbindelse med, deres boligområde er blevet renoveret.

Det gælder blandt andet Delan Aziz og Abdi Ahmed, der begge er opvokset i Langkærparken i Tilst ved Aarhus, og som blev ansat som henholdsvis køkkenmontør og malerelev i 2014.

"Det krævede bare, at nogen gav os muligheden for at komme videre. Der er jo ingen, der gider stå herude dag ud og dag ind, hvis man kan få et arbejde i stedet for," siger 22-årige Delan Aziz.

Det var Boligselskabernes Landsorganisation (BL) og Dansk Byggeri, der i 2011 indgik en aftale, hvor boligorganisationer og byggevirksomheder blev opfordret til at indgå frivillige partnerskaber om at etablere praktikpladser og andre beskæftigelsesfremmende tiltag. Målet var helt konkret at få de lokale unge fra udsatte boligområder ind på arbejdsmarkedet via de mange milliarder, der blev brugt til at renovere boligområderne.

Centrets kortlægning viser, at 22 ud af 38 områder med en igangværende fysisk renovering i marts 2017 har ansat lokale beboere.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Jyllands-Posten.)

Privat byggeri skal lokke ny type beboere til alment boligområde

Almen-alliance på tværs giver nordjyder lavere husleje

Næstved får 113 nye almene boliger – 189-årig kro må lade livet

Kant Arkitekter vinder rammeaftale til værdi af op til 200 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også