EjendomsWatch

Ny handelsgade er på vej i Mjølnerparken

I forbindelse med den omfattende plan for et nyt Mjølnerparken er man nu klar med konceptet for et kommende handelsstrøg, som skal skabe mere liv og aktivitet i det ellers udsatte område på Nørrebro i København. Der bliver plads til både små specialbutikker, cafeer og en større dagligvarebutik.

Foto: KHS Arkitekter

Bo-Vita, der tidligere hed Lejerbo København, er sammen med KHS Arkitekter klar med nogle af de første nybyggerier, som skal udvikle det almene boligkvarter Mjølnerparken på Nørrebro i København løbende frem mod 2023.

Et af projekterne er et handelsstrøg, som kommer til at bestå ca. 16 butikslejemål, som bliver placeret ud mod Mimersparken for at give den bedste eksponering mod det kommende bydelskvarter og solen. Det samlede detailhandelsareal bliver ca. 2000 kvm, hvoraf dagligvarebutikken kommer til at udgøre 1000-1200 kvm.

"Det er målet, at handelsgaden skal tiltrække gæster fra de omkringliggende bydele og de mange mennesker, der dagligt færdes i området. Sammen med grønne fællesarealer og et nyt kulturhus får området et helt nyt udtryk, som vil komme beboere, gæster og bydelen som helhed til gavn," siger Jan Hyttel, formand for Bo-Vita, i en pressemeddelelse.

Handelsgaden bliver mere end 300 meter lang, og den vil bestå af ca. 16 lejemål, hvor de mindste vil være på ca. 50 kvm. I nogle af hjørnelejemålene vil der være mulighed for udeservering. De første butikker vil allerede stå klar i 2019 eller 2020.

Målsætningen med helhedsplanen for hele Mjølnerparken og Borgmestervangen, som området kaldes, er at ændre bydelen markant. Planen er blevet til i samarbejde med Københavns Kommune for at gøre op med områdets blakkede ry.

"En ny handelsgade vil bidrage til øget aktivitet og dagligdagsliv i området og gøre kvarteret til et sted, hvor man har lyst til at mødes. Det gælder både for beboerne i området, men også for dem, der bor andre steder i bydelen. Det er vigtigt, at vi sammen får sat gang i udviklingen, og jeg glæder mig til at følge etableringen af handelsgaden på Borgmestervangen og håber, at mange handlende vil se potentialet i at medvirke til at gøre gaden til et attraktivt handelsstrøg," siger Frank Jensen (S), overborgmester i Københavns Kommune, i et forord til præsentationen af planen.

Politisk aftale om nye redskaber til at ændre beboermix i udsatte boligområder

Dansk Byggeri roser regeringens ghettoplan

Løkke om ghettoplan nummer seks: Nu skal det lykkes

Forsiden lige nu

ATP Ejendomme opruster til at håndtere rekordstor portefølje

Pensionsfonden har tilpasset sin danske ejendomsstrategi til markedet og kigger især på ét område på en ny måde til at udnytte sine kompetencer. Det fortæller ATP Ejendommes topchef og den nyansatte vicedirektør Martin Vang Hansen i et dobbeltinterview med EjendomsWatch. Fonden runder snart en milepæl.

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

EjendomsWatch bringer her en oversigt over de væsentligste historier i den forløbne uge, der blandt andet bød på et milliardsalg af Freja Ejendommes portefølje af city-ejendomme.

Enegang eller ægteskab deler den almene boligsektor

Fra nytår overlader den københavnske boligforening 3B sin administration til KAB. Hos både AAB og Boligkontoret Danmark (BDK) er man dog spændt på, om det vil sænke omkostningerne at indgå i KAB-familien. Mens flere aktører i den almene boligsektor går efter størrelse, vælger BDK en helt anden vej, siger den adm. direktør til EjendomsWatch.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier