Tilsyn kræver boligforening-direktørs afgang fra bestyrelse

Aarhus Kommunes afdeling for Projekt og Boligudvikling skriver i et brev til Brabrand Boligforening, at foreningens direktør Keld Laursen ikke må sidde i bestyrelsen i den private byggevirksomhed JBH Gruppen samtidig med, han bestrider posten i boligforeningen.
Det skaber en risiko for interessekollision, skriver Århus Stiftidende.
Afdelingen, som fører tilsyn med alment byggeri i byen, nedlagde 12. februar 2018 et forbud mod direktørens deltagelse i bestyrelsesarbejdet i JBH Gruppen. Tilsynet skrev i et brev til boligforeningen, som Århus Stiftstidende har set, at det er kritisabelt, at boligforeningen ikke på et tidligere tidspunkt har indberettet forholdet til tilsynet, især i lyset af JBH Gruppens datterselskaber, Hustømrerne A/S, har udført opgaver for boligforeningen i 2017.
Keld Laursen er forundret over tilsynets reaktion, fordi Brabrand Boligforeningen selv oplyste kommunen 20. december 2017, om at han var indtrådt i bestyrelsen for JBH Gruppen og anmodede i den forbindelse tilsynet om at godkende den nye rolle.
"Jeg har spillet med helt åbne kort. Jeg skal hvert år i slutningen af året underskrive en erklæring for at sikre, at der ikke er habilitetsproblemer i mit arbejde, og der har jeg oplyst kommunen, at jeg er indtrådt i bestyrelsen for JBH Gruppen, og at bestyrelsen allerede i april vurderede, at det ikke var et problem. Samtidig oplyste jeg kommunen om, at vi i boligforeningen har lavet en intern instruks om, at hvis et af JBHs selskaber skulle byde på konkurrenceopgaver i Brabrand Boligforening ville jeg ikke deltage i udvælgelsen," siger Keld Laursen til Århus Stiftidende.
Boligforening opfører havnebyggeri for 365 mio. kr.
Boligforening bygger 352 ungdomsboliger og kontor i Gellerup
Relaterede artikler:
Boligforening opfører havnebyggeri for 365 mio. kr.
For abonnenter