EjendomsWatch

Minister vil kunne beslaglægge udsatte boligområder

Boligminister Ole Birk Olesen (LA) ønsker at have mulighed for at beslaglægge almene boligafdelinger, så områderne kan sælges til andre boligformer.

Foto: Ritzau Scanpix/Peter Hove Olesen

Boligområder på regeringens ghettoliste skal kunne eksproprieres af staten i særlige tilfælde.

Det mener boligminister Ole Birk Olesen (LA), skriver avisen Politiken. Det er ministeren selv, der fortæller om forslaget til Politiken.

Ministeren vil kræve, at boligselskaber bag områder, der fire år i træk står på regeringens ghettoliste, skal komme med en plan for "betragteligt" at mindske problemer med parallelsamfund.

Hvis planen ikke overbeviser ministeriet, skal det være muligt at pålægge boligselskabet at opløse eller afvikle det pågældende boligområde.

Forslaget vil indgå i regeringens ghettoudspil, der kommer torsdag.

"Afvikling vil sige, at alt skal ryddes eller sælges til andre boligformer. Ejerboliger, privat udlejning eller andelsboliger," siger han til Politiken.

"Der vil fortsat være mulighed for op til 25 procent almene boliger, men området afvikles som almen boligorganisation."

Han forsikrer om, at beboere vil blive genhuset i tilsvarende eller bedre boliger.

Direktør for Danmarks Almene Boliger Bent Madsen kalder ministerens retorik for "kulørt".

"At opløse boligafdelinger med tvang er voldsomt. Det er jo faktisk familiers hjem, men jeg anser også den mulighed for at være helt teoretisk," siger han til Politiken.

Rent teknisk sker opløsningen ved, at ministeriet eksproprierer ejendommene. Det vil sige, at staten beslaglægger grundene fra selskaberne.

Herefter kan staten rive bygningerne ned eller sælge dem til private.

Regeringen fremlægger sit samlede udspil torsdag fra boligområdet Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Rådgiver opfordrer til mere blandet byggeri

Et flertal af danskere går ind for blandede byområder

Calum og KAB finder formlen på blandet byggeri

Mere fra EjendomsWatch

Schweiz-investor i nyt opkøb – rådgiver på trapperne med 1 mia. kr. yderligere

Swiss Life med knap 650 mia. kr. i ejendomme har med hjælp fra Kristensen Properties købt op i Aarhus for over 100 mio. kr. Kent Hoeg Sørensen, adm. direktør i selskabets danske brohoved, er igang med at lægge sidste hånd på fire køb mere. ”Swiss Life er ikke færdige i Danmark. De kan genkende en god investering,” siger han.

Østjysk vækstkommune går på investorjagt

I Hornslet, 20 km nord for Aarhus, søger Syddjurs Kommune nu ”en ambitiøs partner”, der udover at gøre byen større, også skal gøre den bedre. Projektleder håber på interesse fra både udviklere og pensionskasser.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier