Kolding oplever alment boligboom

Det er piblet frem med almennyttige boliger i Kolding i de sidste fire år i en bevidst politisk strategi for at sikre et bredt udbud af boliger og dermed flere tilflyttere. Borgmester ønsker stadig flere, men håber også på private boligprojekter.
Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding Kommune. | Foto: /ritzau/Ole Frederiksen
Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding Kommune. | Foto: /ritzau/Ole Frederiksen

Siden 2014 er der bygget eller igangsat byggerier af i alt 873 almennyttige boliger, som boligselskaberne Lejerbo, AAB og Domea står bag, i Kolding Kommune. Med de gældende regler om, at kommunerne skal skyde 10 pct. af byggesummen ind i almene byggerier, betyder det, at Kolding Kommune har brugt ca. 100 mio. kr. på almene boliger siden 2014.

Det skriver Jydskevestkysten.

Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V), forklarer, at kommunen har brugt dem strategisk for at tiltrække tilflyttere med boliger, "der er til at betale", og for at skabe udvikling i bestemte områder i byen. De 873 nye almene boliger er fordelt på 477 familieboliger, 386 ungdomsboliger og 10 ældreboliger.

"Vi håber, at den private andel af nybyggede lejeboliger vil vokse, men vi vil fortsat bruge det almennyttige boligbyggeri til at skabe vækst," siger Jørn Pedersen til Jydskevestkysten.

Konstitueret by-og udviklingsdirektør Merete Dissing Pedersen fortæller, at både de private udlejere og de almene boligselskaber i byen melder om fulde huse. Antallet af indbyggere i Kolding er ifølge Danmarks Statisk vokset med 2726 fra 89.556 i 2013 til 92.282 i 2017.

Dobbelt skilsmisse i Lejerbo giver direktør røde ører

Kolding-højhus lader vente på sig

Ejendomsinvestor spotter nye forretningsmuligheder med 220 km i timen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også