Siden 2007 er der sammenlagt blevet postet 250-300 mio. kr. i at løfte det 781 boliger store almennyttige andelsboligforening Sprotoften i Nyborgs vestlige udkant, hvoraf en stor del af pengene kommer fra Landsbyggefonden. Pengene er dog brugt forgæves på at få nedbragt antallet af beboere med anden etnisk herkomst eller antallet af beboere på overførselsindkomst i den arbejdsdygtige alder.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Ifølge de seneste data fra 2016 er den samme andel af beboere i alderen 18 til 64 år på passiv forsørgelse som i 2007. Andelen af beboere med anden etnisk herkomst har ligget i underkanten af 50 pct., men siden 2015 er der sket en nettotilflytning af denne gruppe stik imod intentionerne i helhedsplanen for området, konstaterer Morten Seehusen, forretningsfører i Sprotoften.

"Havde vi omvendt intet gjort, kunne vi se på udviklingen, at vi inden for en periode på otte-ni år ville have et område med 100 procent beboere af anden etnisk herkomst. Det er skrækscenariet, som ingen ønsker," siger Morten Seehusen til Fyens Stiftstidende.

Alligevel betragter han ikke arbejdet for spildt. Renoveringen af lejligheder og den øgede boligsociale indsats har betydet en øget interesse blandt danskere i arbejde for at flytte til området. Da boligforeningen samtidig har lov til at sortere i ventelisten, også kaldet " fleksibel udlejning", har det skabt mulighed for at påvirke balancen i en mere hensigtsmæssig retning.

Nu har Sprotoften så også opnået en samarbejdsaftale med Nyborg Kommune, der opgiver sin automatiske anvisningsret til hver fjerde bolig mod at få lovning på, at Socialafdelingen til enhver tid kan bede om få stillet en lejlighed til rådighed. Samtidig blev aftalen udvidet til også at omfatte de øvrige almennyttige boligforeninger i Nyborg.

To nye områder føjet til regeringens ghettoliste

KAB-direktør langer ud mod ghettoliste

HD Ejendomme færdiggør projekt med 20 år på bagen