Lejerbo lancerer bæredygtigt boligkoncept i Aarhus

Sammen med blandt andre MT Højgaard opfører det almene boligselskab cirkulære boliger, hvor 90 pct. af byggematerialerne kan genbruges i nye projekter.
John Sommer, strategi- og forretningsudviklingsdirektør i MT Højgaard. | Foto: PR
John Sommer, strategi- og forretningsudviklingsdirektør i MT Højgaard. | Foto: PR

Lejerbo opfører 60 almene boliger i projektet Circle House i Aarhus i samarbejde med MT Højgaard, skriver Børsen. Projektet er bygget op omkring konceptet cirkulær økonomi, og målet er, at 90 pct. af alt materialet skal kunne genanvendes.

Gerti Axelsen, bygge- og udviklingschef i Lejerbo, fortæller, at Circle House er det første cirkulære almennyttige byggeri i verden. Projektet skal være med til at hive branchen i en retning, hvor der er mere fokus på genanvendelse, mener John Sommer, strategi- og forretningsudviklingsdirektør i MT Højgaard.

"Vi skal se ud i fremtiden. Der er ikke nogen industri, der er mere ansvarlig end byggeindustrien, når det kommer til ressourcebrug," siger han til Børsen.

En tredjedel af den globale CO2-udledning stammer fra byggeriet, og i Danmark står branchen for 35 pct. af de samlede affaldsmængder. Med i samarbejdet er også Aarhus Kommune, som lægger grund til projektet. Mere end 30 virksomheder i og omkring den danske byggebranche er involveret. Byggeriet har fået 6,9 mio. kr. i støtte fra Miljøstyrelsen og 3 mio. kr. af Realdania. Projektet kommer til at bestå af 60 almennyttige boliger og forventes færdigbygget i 2020, men skal sættes i udbud ved udgangen af 2018.

Boligadministrator mister 5300 lejemål efter bittert opgør

MT Højgaard har kurs mod nyt underskud i 2017

Lejerbo vil bygge for 62 mio. kr. ved Horsens

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også