EjendomsWatch

70 nye boliger er på vej i Nordsjælland

Lokalt boligselskab bygger rækkehuse i kombineret alment og privat boligprojekt i Birkerød.

Foto: PR-illustration

70 nye boliger er på vej til den såkaldte Kajerødgrund i Birkerød, hvor Furesø Boligselskab via sin administrator, KAB, har sat gang i et byggeprojekt, der omfatter 45 private villaer og 25 almene rækkehuse, oplyser KAB.

Thomas Jensen, formand for Furesø Boligselskab, glæder sig over muligheden for at kunne levere flere almene boliger i Nordsjælland.

”Vi mærker en efterspørgsel på boliger, der er til at betale for mennesker med almindelige indkomster. På Kajerødgrunden bygger vi et særligt koncept af almene rækkehuse, der her vil indgå i en smuk helhed, hvor kvalitet i arkitekturen og nærhed til naturen er i centrum. Det er vores erfaring, at denne kombination af en betalelig husleje og høj boligkvalitet er meget populær,” siger Thomas Jensen i meddelelsen, hvor den anslåede byggesum ikke næves.

Vil være landets bedste bokommune

Konkurrencen om, hvem der skal bygge det nye projekt er netop blevet afgjort, og viderne er et partnerskab mellem den private ejendomsudvikler Reka Gruppen, WE Architects og som nævnt Furesø Boligselskab gennem KAB, fremgår det.

Borgmester i Rudersdal Kommune Jens Ive (V) ser frem til at få flere boliger til Birkerød.

”Vi vil være landets bedste bokommune, og rigtig mange vil gerne flytte til vores kommune. Sådan som prognosen ser ud i 2017, så står vi til at skulle have 2300 flere borgere i kommunen om 12 år. Vi har altså brug for en række attraktive boliger i høj kvalitet, som opfylder mange forskellige boligønsker og tager hensyn til vores smukke natur. Det er alt sammen opfyldt med planerne for den nye bebyggelse på Kajerødgrunden,” siger Jens Ive i meddelelsen.

Der forventes byggestart i 2019.

KAB skal udvikle nyt koncept for seniorboliger

100 nye kollektive boliger undervejs på Nørrebro i København

KAB bygger boliger i Herlev

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier