EjendomsWatch

Lad private finansiere boligsociale opgaver

KLUMME: Boligreguleringen virker modsat af den oprindelige hensigt og bør suppleres af en milliardpulje til at løse boligsociale opgaver. Den kan finansieres af private udlejere, der som modydelse kan frikøbe deres ejendomme fra lejereguleringen.

Henrik Westermann, senioradvokat hos Bech-Bruun.

I Danmark har vi som bekendt en boligregulering, der holder lejen lav på de lejemål, som er omfattet af reglerne. Det gælder i første række de omkostningsbestemte lejemål, men også reguleringen af både de gennemgribende forbedrede lejemål og lejemål i uregulerede kommuner virker prisdæmpende.

Reguleringen blev oprindeligt indført i 1939 som et svar på en frygt for boligmangel under krigen. I efterkrigsårene, der var præget af en vareknaphed, som begrænsede byggeriet, blev reglerne opretholdt for at undgå en uhensigtsmæssig stigning i huslejerne.

Boligreguleringen forsvandt imidlertid ikke sammen med vareknapheden. I stedet blev reglerne opretholdt, selvom økonomer i stigende grad advarede imod det. For eksempel konstaterede de økonomiske vismænd allerede i 1970, at restriktionerne var forældede, og advarslerne er ikke blevet mindre siden da.

Til fordel for de velstillede

I dag er hensigten med reglerne at løse boligsociale opgaver og sikre, at også folk med lavere indkomst har råd til en god bolig i attraktive områder i de store byer. Reglerne virker dog langt fra efter deres formål. Realiteten er, at ingen med boligsociale udfordringer kan få en bolig med lav leje. Det samme gælder i hvert fald den tilflyttende sygeplejerske og politibetjent. Billige boliger går nemlig udelukkende til folk, "der kender nogen, der kender nogen".

De økonomiske vismænd analyserede i 2001 hvilke grupper, der har mest fordel af lejereguleringen. Vismændene konkluderede, at analysen meget klart viste, at det er de økonomisk bedst stillede, som får de billige boliger.

Selvom reglerne ikke virker efter hensigten, udebliver de egentligt skadelige virkninger af reguleringen ikke. Reglerne skaber nemlig i sig selv boligmangel. Blandt andet sænker de mobiliteten i boligmassen, idet lejere med store billige lejligheder ikke har incitament til at flytte i noget mindre, hvis behovet for plads falder. På den måde betaler den tilflyttende sygeplejerske og politibetjent prisen for billige boliger til de privilegerede med et godt netværk.

Hertil kommer de sædvanlige økonomiske forvridninger på prisregulerede markeder, herunder at priserne presses op på de uregulerede boligformer som for eksempel ejerboligen og uretfærdigheden ved, at to i øvrigt ens forbrugere må betale meget forskellige priser for den samme type og størrelse bolig.

Boligsociale opgaver

Uanset at der er problemer med lejereguleringen, kan der stadig være behov for at løse boligsociale opgaver. Det kan for eksempel være enkelte familiers problemer med at få råd til en passende bolig eller boligsøgende med særlige boligbehov, som ikke umiddelbart dækkes af markedet.

Det kan umiddelbart være svært at forestille sig løsninger på sådanne boligsociale opgaver, som ikke indebærer, at det offentlige må betale i hvert fald en del af udgiften.

I dagens økonomiske klima er det dog hverken realistisk, at det offentlige skal påtage sig en række nye ufinansierede udgifter, eller at skatterne skal forhøjes for at dække sådanne udgifter.

Frikøb fra lejeregulering

Der er derfor brug for at se fordomsfrit på hele området for at finde en model, som fremover hjælper de, der har boligsociale udfordringer uden de skadelige virkninger, som kommer med lejereguleringen.

En løsning kan være, at regeringen nedsætter et udvalg, som skal undersøge muligheden for at etablere en milliardpulje til netop at løse boligsociale udfordringer. Puljen skal på frivillig basis finansieres af private udlejere, som til gengæld for betaling til puljen frikøber deres ejendomme fra den nugældende lejeregulering.

Lejemålene i de frikøbte ejendomme kan behandles efter samme regler som lejemål i nyopførte ejendomme. Det vil sige, at lejeniveauet ved indgåelsen aftales frit, lejeregulering sker efter nettoprisindekset, mens lejerne i øvrigt er beskyttet mod opsigelse mv. som alle øvrige lejere.

Betalingen for frikøbet skal naturligvis være rentabelt, men givet de nuværende lave afkastkrav i markedet vil frikøb på kort tid kunne finansiere en pulje på 2-3 mia. kr., som kan bruges til boligsociale indsatser uden at hæve skatten eller skære ned på andre områder.

Tilgangen til ordningen kan styres enten ved at begrænse tilgangen ved en traditionel kvoteordning efter "først til mølle"-princippet eller eventuelt ved at lade de højestbydende i en auktionsproces frikøbe deres ejendomme.

Frikøbene bør selvsagt kun have virkning for nye lejemål, så ingen nuværende lejere bliver berørt. Udvalget bør blandt andet se på prissætning af frikøbene, administrativ håndtering, indfasning af ordningen og lignende.

Med forslaget vil vi kunne begynde at bevæge os væk fra en lovgivning, som favoriserer de, "der kender nogen, der kender nogen" til en lovgivning med fokus på bekæmpelse af hjemløshed og øget tryghed i belastede boligområder.

Forsiden lige nu

TK-formand bebuder salg af tabsgivende butikscenter hurtigst muligt

Med en beslutning om at nedskrive værdier for i alt 405 mio. kr. baner TK Development vej for, at det tabsgivende butikscenter Sillebroen i Frederikssund kan få ny ejer. Den hidtidige værdi har langt fra stået mål med omsætningen. Over for EjendomsWatch uddyber TK's bestyrelsesformand nedskrivningen og beskriver en ny direktørs opgave.

Seneste Klummer

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier