EjendomsWatch

En måned efter aflysning: Uvist hvornår letbane åbner

Styrelse gransker nye sikkerhedsprocedurer for Aarhus Letbane, men kan ikke sætte dato på endelig godkendelse.

Lørdag 23. september skulle have været en festdag i landets næststørste by, Aarhus.

Denne dag skulle den nyanlagte letbane for første gang medtage passagerer på ruten fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital.

Men det endte som en fuser, da Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen dagen forinden meddelte, at man ikke kunne give grønt lys til banen.

En måned senere er det stadig uvist, hvornår letbanen med et anlægsbudget på 3,5 milliarder kroner kan tages i brug.

"Vores vicedirektør, Kåre Clemmesen, gav 22. september et estimat, der lød på halvanden til to måneder, og det er i skrivende stund stadig vores bedste bud – idet vi understreger, at der er tale om et skøn," skriver pressechef Kim Voigt Østrøm til Ritzau.

Styrelsen begrundede aflysningen med, at man ikke var tryg ved letbanens sikkerhedsprocedurer og plan for fremtidig vedligehold af togene.

Nye svar og procedurer var påkrævet.

Mandag i denne uge modtog styrelsen så de reviderede sikkerhedsprocedurer fra letbanens driftsoperatør Keolis.

"Det materiale er vi nu i gang med at sagsbehandle med henblik på det første af to planlagte tilsyn hos Keolis, forud for at vi kan udstede sikkerhedscertifikat," oplyser Kim Voigt Østrøm.

Hos Keolis oplyser HR- og kommunikationschef, Kasper Carstensen, at man har afsendt det efterlyste materiale.

"Nu ligger bolden på styrelsens banehalvdel," siger han.

Af en redegørelse for forløbet, som Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) bestilte, fremgår det, at der havde været knas i kommunikationen mellem parterne frem til den planlagte åbning.

Det kom også frem, at der var manglende tillid mellem styrelsen og den daværende sikkerhedschef hos Keolis. Han blev senere erstattet af en anden person på posten.

Men nu fungerer samarbejdet tilsyneladende bedre.

"Vi møder stor samarbejdsvilje fra både Aarhus Letbane og Keolis. Vi behandler det materiale, vi modtager, og hvis det er helt færdigt og fuldstændigt, så letter det processen," siger Kim Voigt Østrøm.

Det har ikke været muligt at træffe letbanens kommunikationschef, Jens Velling, for en kommentar.

Trafikstyrelsen: Letbane kører tidligst om halvanden måned

Aarhus-borgmester forventer letbanen på skinnerne snarest

Direktør i Aarhus Letbane kendte til fejl og mangler

Forsiden lige nu

Pensionsselskab overtager 340 Aarhus-boliger i trecifret millionhandel

Lokal ejendomsmatador har for et betydeligt trecifret millionbeløb solgt projekt, hvor de første boliger er taget i brug. Både sælger og mægler melder over for EjendomsWatch om stigende interesse fra udenlandske investorer for at få del i Aarhus' helt særlige potentiale for ejendomsinvestorer.

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

Opgør i Lejerbo, interviews med investorer i ind- og udland, nye alment-private partnerskaber og et svensk opkøb af luksusboliger. Hos EjendomsWatch vil vi gerne give vores abonnenter mere end afskrevne pressemeddelelser.

Ny Datea-ejer vil opruste inden for porteføljestyring

Med ny svensk ejer i ryggen skal ejendomsadministratoren Newsec Datea øge aktiviteten inden for kapitalforvaltning mere end traditionel ejendomsadministration. Sådan siger en af hovedmændene bag opkøbet, der også fortæller EjendomsWatch, hvorfor Danmark var den manglende brik i strategien, og hvorfor valget faldt på Datea og ikke Deas.

Seneste Ejendomsnyt

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier