EjendomsWatch

Amager Fælleds skæbne afgøres først efter kommunalvalget

Først efter kommunalvalget i næste måned vil Københavns Kommune have undersøgt andre byggefelter til omdiskuteret boligbyggeri.

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation er torsdag aften enige om, at kommunen skal forsøge at finde et nyt byggefelt til det meget omdiskuterede lejlighedsbyggeri, som skulle bygges på Amager Fælled.

Borgerrepræsentationen har således vedtaget et forslag, der indebærer, at byggemulighederne på det område, som i dag er fredet og udlagt til campingplads, skal undersøges.

Samtidig skal potentielle byggemuligheder på andre arealer ejet af Københavns Kommune eller By & Havn screenes. Undersøgelsens resultater ligger først klar i begyndelsen af 2018. Det betyder, at der ikke kommer til at være en afklaring på byggeprojektet før efter kommunalvalget.

"Et lukket kapitel"

De eksisterende byggeplaner på Amager Fælled blev stoppet i begyndelsen af september, og planerne om at bygge på området nær Sundby Station er droppet.

Det skete, efter at Venstre og De Konservative støttede et forslag om at undersøge alternative steder at bygge på fælleden. Det fik overborgmester Frank Jensen (S) til at konkludere, at der ikke længere var flertal for byggeriet i byrådet.

I 1994 blev anvendelsen af området til byggeri besluttet. Området blev solgt for at finansiere metrobyggeriet.

På talerstolen slog Frank Jensen torsdag aften fast, at "byggeriet på strandengen er et lukket kapitel," skriver Berlingske. Han opfordrede samtidig til, at Borgerrepræsentationen tager ansvar for at finde en ny byggegrund, så regningen på omkring 1,7 mia. kr. for metrobyggeriet kan blive betalt.

"En ting, som ikke forsvinder, blot fordi der er gået 22 år; det er gæld," sagde han.

Københavns overborgmester bøjer sig i sag om omstridt byggeri

Kuldsejlet Ørestad-projekt kan udløse erstatning til Pensiondanmark

Almene boligselskaber står i kø for at bygge på Amager Fælled

Forsiden lige nu

TK-formand bebuder salg af tabsgivende butikscenter hurtigst muligt

Med en beslutning om at nedskrive værdier for i alt 405 mio. kr. baner TK Development vej for, at det tabsgivende butikscenter Sillebroen i Frederikssund kan få ny ejer. Den hidtidige værdi har langt fra stået mål med omsætningen. Over for EjendomsWatch uddyber TK's bestyrelsesformand nedskrivningen og beskriver en ny direktørs opgave.

Seneste Ejendomsnyt

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier