EjendomsWatch

Medie: Coop taber millioner på dagligvarekæder

Danmarks største dagligvarekoncern har i årets første halvdel tabt millioner på tre af sine dagligvarekæder. Det viser fortrolige nøgletal.

Danmarks største dagligvarekoncern, Coop, har i årets første halvdel tabt millioner på dagligvarekæderne Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen.

De tre brugskæder har både præsteret dårligere end forventet og dårligere end i de første seks måneder af 2016. Det viser fortrolige nøgletal, som Finans er i besiddelse af.

Brugskæderne er delvist ejet af Coop og af selvstændige brugsforeninger. Den del af Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen, der er ejet af Coop, har sammenlagt givet et underskud på knap 49 mio. kr. i årets første halvdel. I samme periode i fjor var underskuddet på 7,7 mio. kr.

Coop havde ellers budgetteret med et overskud på 64,2 mio. kr. for perioden i år. Derudover er omsætningen i de tre brugskæder samlet lavere end forventet.

Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop, forklarer, at koncernen kun kommenterer økonomiske nøgletal, når der offentliggøres årsregnskab i april.

"Dog kan vi sige, at tallene her langtfra er dækkende for den samlede udvikling i Coop i år. Efter de første otte måneder er vores resultat en del bedre end i den tilsvarende periode sidste år," siger han til Finans.

Især Kvickly gør ondt på Coop, da kæden har haft et underskud på 81,3 mio. kr. i årets første halvdel. Det er på trods af, at de selvstændige Kvickly-butikker gav et overskud på 11,2 mio. kr.

Det vil altså sige, at Coops egne Kvickly-forretninger gav et underskud på 92,5 mio. kr., hvilket er næsten tre gange så stort et underskud, som Coop havde budgetteret med, skriver Finans.

 

Coop-topchef: Naturligt at samle butikskæder

Dagrofa vil åbne 50 nye supermarkeder efter Kiwis kollaps

De danske butikker ligger fortsat i dødvande

Forsiden lige nu

Seneste Ejendomsnyt

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier