En del af
ANNONCE

Kontorhoteller er på fremfærd i Danmark

Muligheden for fleksibilitet og korte lejemål skaber efterspørgsel efter kontorhoteller som alternativ til eget domicil. To nye tilbud ser efter planen dagens lys inden for de kommende måneder.

EJW Codanhus.jpg
Codanhus på Frederiksberg bliver i de tre øverste etager omdannet til kontorhotel med appel til internationale kunder. | Foto: PR

Markedet for kontorhoteller i Danmark står foran en udvidelse, når både operatøren Ordnung indtager de tre øverste etager af Codanhus på Frederiksberg, og når projektudvikleren Kongeegen næste år går i gang med udvide det eksisterende World Trade Center i Ballerup med 15 etager, skriver Berlingske.

I Codanhus er det hensigten at appellere til internationale kunder gennem et højt kvalitetsniveau, men generelt er forretningsmodellens styrke den store fleksibilitet.

"Flere af vores kunder spørger, om de ikke kan skrive under på en længere kontrakt. Men så siger vi pænt nej tak. Vi kan som udgangspunkt altid leje kontorerne ud igen til en bedre pris. Så det er et marked med en lidt anden dynamik," siger Anders Christian Andersen, direktør og ejer af Ordnung, til avisen.

Samme erfaring har Ib Henrik Rønje, direktør og ejer af Kongeegen. Netop virksomhedernes varierende behov for at kunne mande op og ned er kontorhotellernes helt store styrke, hvor lejerne har adgang til kantine, mødelokaler og reception fælles med andre.

Ifølge Berlingske er amerikanske Salesforce netop flyttet ind i Ordnungs lokaler i Hellerup med ca. 60 medarbejdere. Koncernens politik er at bo i kontorhotel, så længe der er færre end 100 ansatte, fremgår det.

Projektudvikler klar til dansk World Trade Center med 15 etager

Nordea Ejendomme giver kontorer en overhaling i kampen mod tomgang

Kontorhotel modtager tocifret millioninvestering