En del af
ANNONCE

Krakket entreprenør genopstår og vil kæmpe mod de store

Et velkendt navn i den danske entreprenørbranche genopstår, dog uden tilknytning til det gamle konkursbo. Ambitionerne er at bide skeer med de allerstørste i Danmark.

Lars-Christian Brask.jpg
Lars-Christian Brask er bestyrelsesformand i det nye Pihl & Søn. | Foto: POLFOTO, BJØRN MARCUS TRAPPAUD

Med en ny ejerkreds og store ambitioner vil navnet Pihl & Søn inden længe igen være en aktiv spiller i den danske entreprenørbranche, efter selskabet gik konkurs i sensommeren 2013, skriver Børsen.

Initiativtager til den nye udgave er indehaver af LM Byg, Carsten Mindegaard, der har købt alle rettigheder til Pihl & Søn, herunder navn, logo, grafisk identitet, osv. I ejerkredsen er de to entreprenørvirksomheder LM Byg og M.J. Eriksson, mens Danske Bank og Vækstfonden står klar med kreditter og garantier. Bestyrelsesformand bliver Lars-Christian Brask, der har ambitioner om at udfordre MT Højgaard og NCC. På spørgsmålet om, hvorvidt de skal over en omsætning på 5 mia. kr., svarer han følgende:

"Jeg vil ikke sætte tal på vores mål. Det kan også være højere. Vi vil være en af landets ledende entreprenører, og så vidt jeg husker, omsætter Aarsleff for 10-11 mia. kr.," siger Lars Christian Brask, bestyrelsesformand i det nye Pihl & Søn, til Børsen.

Det nye Pihl & Søn har ingen tilknytning til det tidligere selskab, men den tidligere direktør Halldor Ragnarsson bliver ligeledes direktør i den nye udgave, der kommer til at agere på det danske marked. Opstarten af det nye Pihl & Søn vil finde sted i foråret.

Storentreprenør ruster sig til nedtur og går efter boligbyggeri

Hoffmann går efter at løfte toplinjen med 40 pct.