ANNONCE

Stor efterspørgsel på danske industriejendomme

Ledigheden inden for danske lager- og produktionsejendomme bliver lavere og lavere, viser nye tal.

EDW Gabriel Erhvervspark Aalborg.jpg
Foto: PR

Man er sandsynligvis ganske godt stillet, hvis man er udlejer af en lager- eller produktionsejendom i Danmark.

I hvert fald viser nye tal fra Ejendomstorvet, at ledigheden inden for industriejendomme er faldet med over 250.000 kvm. det seneste år, skriver erhvervsmægleren EDC Erhverv Poul Erik Bech i en pressemeddelelse.

Tomgangen er dermed nede på 2,7 pct., og det er, selvom ejendomsbestanden på området er øget med 500.000 kvm. i det seneste kvartal.

”Vi oplever en markant tilgang til vores Køberkartotek af både investorer og brugere, som er på jagt efter lager- og produktionsejendomme. Pt. har vi knap 1.100 i vores Køberkartotek der søger efter industriejendomme, så det er bestemt positive takter vi oplever i markedet. Flere virksomheder udvider og har derfor brug for mere plads, og flere investorer har fået interessen op for det højere afkast, der på den type ejendomme,” udtaler Robert Neble Larsen, direktør for EDC Erhverv Poul Erik Bech, i meddelelsen.

Ifølge mægleren skyldes den lave tomgang to ting. Dels er lager-, logistik- og produktionsejendomme eftertragtede, fordi det går godt for danske industrivirksomheder, og dels vælger flere danske virksomheder at bevare sin produktion i Danmark - eller hente den hjem, hvis man tidligere er udflyttet.

Tal fra Dansk Industri viser i den forbindelse, at selvom 20 pct. af danske produktionsvirksomheder har valgt at flytte til udlandet, har 8 pct. valgt at hente den hjem igen. Undersøgelsen viser i øvrigt, at når 40 virksomheder flyttede udenlands for seks år siden, flyttede 1 hjem. I dag flytter 1 hjem, når tre flytter ud.

Nethandel skaber rift om lagerbygninger

Industriejendomme i højeste kurs i syv år