En del af
ANNONCE

Nordjylland oplever markant fald i tomme butikker

Nordjylland var i årevis en landsdelen plaget af tomme butikslokaler, men det seneste år er tendensen vendt, viser nye tal. Privatforbruget er kommet i omdrejninger, lyder det fra lokal erhvervsmægler.

EDW Aalborg Luftfoto.jpg
Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Gennem flere år havde Nordjylland Danmarksrekord i tomme butikker, men det seneste år har landsdelen haft landets største fald i ledige butikslokaler, viser tal fra Ejendomstorvet.dk, der er landets største portal for erhvervslokaler.

Før finanskrisen stod under 3 pct. af butikkerne i Nordjylland tomme, men krisen ramte detailhandlen i landsdelen meget hårdt. I 2010 havde regionen fået landets højeste tomgang, og i april 2015 ramte man bunden, da hver tiende nordjyske butikslejemål stod tom.

"Siden er det gået stærkt fremad: Tomgangen er raslet ned til omkring syv procent, og dén forbedring kan ingen andre dele af landet hamle op med," siger Simon Birch Skou, adm. direktør for Ejendomstorvet.dk, i en pressemeddelelse.

Nyt navn til kendt ejendomsportal

Gang i butiksåbningerne

Frank Jensen, direktør og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech i Aalborg, kan genkende tendensen fra sit daglige arbejde. Han kalder nordjyderne for "forsigtige og påholdende" i krisetider, men nu tør de skrue privatforbruget i vejret.

"Det mærker detailhandlen, men med forskellig styrke. Fremgangen gavner mest de store handelsbyer og især Aalborg, der nyder godt af befolkningstilvækst frem til 2030. Mange vil gerne starte egen butik, og samtidig oplever vi stor interesse for landsdelen fra nye kæder, f.eks. tøjbutikker, restauranter og kaffebarer," siger Frank Jensen i meddelelsen.

Ejendomstorvet.dk har aktuelt 163 udbudte butikslokaler i landsdelen, til leje eller køb. Heraf ligger 67 i Aalborg Kommune, 33 i Frederikshavn og 31 i Hjørring. De øvrige kommuner har mellem tre og ni udbudte eller ledige butikslokaler — og Læsø slet ingen.

Magasin åbner nyt stormagasin i Aalborg

William Demant hænger på Thisted-ejendom til 56 millioner

Ni nye shoppingcentre er på vej i Jylland